Jeg har bagt mit første No-Knead-brød

Det kulinariske input den seneste tid fra Hugh Fearnly-Whittingstall, i form af

de fantastiske River Cottage-udsendelser har gjort mig nysgerrig.

Og med et tip fra Solfinn, lykkedes det mig

at bage mit første No-Knead-brød her til formiddag.

‘No-Knead’ betyder 'ingen æltning’, så I kan måske

forstå hvorfor jeg var interesseret.

Jeg fulgte denne fremgangsmåde:

Efter råd fra Solfinn brugte jeg 

700 gr. mel

3,5 dl lunken vand

1 tsk salt og

1 kvart  tsk tørgær

Ellers var det bare at følge anvisningerne fra den venlige mand på videoen.

Smid det hele sammen i en skål, lad det hæve i 18 timer og siden 2 timer mere på

bagepladen, og voila - efter 35 minutter ved 220 grader breder duften sig i lejligheden.

Det smager fortrinligt og det er ikke sidste gang jeg har lavet No-Knead-brød.

Det er næsten uforskammet nemt. Et brød står mig i 10 kroner - og 10 minutters arbejde.

Hvor er det, det går galt? For det gør det...på KUA og ITU

De første tegn viste sig da jeg tog min BA i Dansk på KUA. 

Mit institut, INSS, var flyttet til Nye KUA, og derfor foregik undervisningen naturligvis der. 

Det var i 2005 - fire år efter Nye KUA stod færdig. Der gik dog ikke lang tid før der ovre ved Gamle KUA blev opstillet pavilloner, der lignede nogle der kunne huse frokostspisende vejrbidte arbejdsmænd og i øvrigt holde tørt - ikke meget mere end det.

Pavillonerne havde således ikke det udstyr som state of the art-lokalerne på Nye KUA havde og som kræves af et moderne universitet. Langt fra.

Ikke desto mindre blev de hurtigt -i takt med at Nye KUA overstrømmede med nye studerende- fyldt op med videbegærlige unge mennesker, der kunne undre sig over at de gik på KUA men altså ikke rigtigt gik på KUA alligevel. Fire år var der gået, før man måtte rykke en stor del af undervisningen ud i pavilloner så indlysende ringe egnet til formålet.

Alt imens jeg var heldig at det meste af min undervisning dog foregik på Nye KUA, var der jo stadig folk der gik på Gamle KUA og fik al deres undervisning der. Her skal det, for dem der ikke måtte være klar over det, forklares at Gamle KUA blev bygget som KUMUA, Københavs Universitets Midlertidige Udbygning på Amager. Midlertidige. Bygningerne er fra 1970'erne og som sagt bygget til at skulle være en midlertidig ordning. Stedet var/er mildt sagt uegnet til at opholde sig i. Indeklimaet er ikke-eksisterende og lokalerne udpint i næsten ubegribelig grad. 

Jeg var som studerende fuldt ud klar over mit held. Nye KUA! Ahhh! 

Det undrede mig godt nok at man i det nye årtusinde kunne bygge et universitet hvori der ikke var tænkt en internet-løsning til de studerende der måtte vælge at tilbringe eftermiddagene i de studiemiljøer der dog var tænkt ind i planerne. Det stod jeg selv i spidsen for at få indført. Med held. Ligeledes måtte vi studerende også med en vis skepsis indse at et gennemsnitligt undervisningslokale ikke var bygget til det antal studerende der var på et gennemsnitligt hold. Typisk var vindueskarmene fyldt med studerende med bærbare computere og bøger på skødet. Disse overfyldte lokaler rummede to til fire stikkontakter til 35 studerendes computere… hvorfor jeg gjorde det til en vane at tage en forlængerledning med ti hunstik med i tasken. 

Men det var jo KU. En gammel institution hvor ting, processer og mindset tager tid at ændre.

Måske var det forventeligt der. 

Siden rykkede jeg videre ud langs Erik Holms Kanal til IT-Universitetet - det stolte, hypermoderne og helt nye(!) byggeri med stærekasselignende konferencerum hængende fra væggen i et flot 5-etagers atrium. Her er jeg i fuld krig med at læse min Cand.it i Digital Design og Kommunikation. Og her er der gratis internet for alle pengene ;-). Altså undtagen de der par steder på 2. og 3. sal. Og her er der plads! Eller rettere, her var der plads indtil ITU indførte en tilsyneladende eksponentiel optagelsesrate med oprettelse af BA-linjer, der gør det store ITU til et lidt for lille, eller rettere alt for lille ITU. Så lille at man har lejet sig ind i det nybyggede Mikado House lige ved siden af ITU. Sikkert ingen billig fornøjelse. 

For nylig fik jeg en stilling som Teaching Assistant på ITU, og tre dage inden vi skulle undervise første gang fik vi at vide at undervisningen skulle foregå - ikke på ITU, ikke i Mikado House, ikke på Nye KUA, ikke i de forfærdelige pavilloner, men i alverdens bygningers svar på metastatisk kræft: Gamle KUA. Lokalet -skulle det vise sig- er uegnet til undervisning. Det kom ikke som nogen overraskelse. Ikke for os undervisere og studerende. Men hvem kom det egentlig som en overraskelse for? Hvorfor kan spritnye universiteter vise sig at være for små og på flere områder utilstrækkelige, nærmest i det øjeblik de står færdigt?

Hvor er det, det går galt?

Ugens uundgåelige

Hvad sker der når man tager et ret ligegyldigt hit fra en ret ligegyldig canadisk teenagestjerne og sætter tempoet 800% ned?

Man skulle ikke tro det, men resultatet er ret fantastisk. Et 35 min. langt ambient musikstykke, der er ugenkendeligt fra originalen.

Nyd det som indledning til en lur, eller som baggrundsmusik til en god bog:

Originalen kan høres på YouTube, men du behøver ikke tjekke. Tro mig, den er ret ligegyldig.

Hvad bruger DU? (hardware/software)

Inspireret af en længere liste over web-kendtes arbejdsredskaber ovre på usethis kommer her en oversigt over mine bløde og hårde pakker, når det kommer til at arbejde på og med computer. Bjarne Tveskov linkede oprindeligt til listen på usethis.

Giv lyd! Det ku’ være sjovt at se hvad I andre bruger - måske dukker der ukendte programmer op, som jeg og andre med fordel kan begynde at udforske!

Min computer er en 13" MacBook Alu som er et års tid gammel (2.0GHz, Intel Core 2 Duo, 2GB DDR3 Memory, 160GB hard drive) og fra den sync'er jeg iCal, kontakter og e-mails med min iPhone 3GS og min 60 Gb iPod (generation 5). 

På iPoden har jeg også backup af de vigtigste arbejdsmapper.

Derudover tager jeg backup i Dropbox. 

Mine vigtigste arbejdsprogrammer er Word, Mail, Global Site fra Bysted og OmniGraffle  til at lave mock-ups, figurer og modeller i. 

Jeg holder styr på twitter i Nambu og skriver noter (på alt, med blyanter, kuglepenne, filtpenne og) i Evernote. 

Jeg deler arbejdskalender med mine kollegaer i Google Calendar. 

Min default browser er Chrome.

Når jeg skal skrive kreativt bruger jeg OmmWriter, som nok er mit bedste bud på et program du ikke kendte - og som jeg varmt kan anbefale.

Jeg præsenterer mine oplæg i Prezi, som for mit vedkommende har været netop den PowerPoint killer den blev spået at være.

Jeg tager for det meste billeder med mit Sony DSC-T7 og organiserer dem på 23hq og flickr.

I øjeblikket eksperimenterer jeg med at lade Sleep Cycle vække mig, og førstehåndsindtrykket er at det bliver jeg glad for.

Jeg har posted dette indlæg gennem Posterous, som automatisk smider det på twitter, Blogger, flickr og Facebook.

Der er flere programmer i docken, men ovenstående er de vigtigste i dagligdagen.

Hvad gemmer der sig i din værktøjskasse?

Jeg og @dittebergstrom kan stadig rigtig godt bruge din stemme (det tager 1 minut)

Ditte og jeg har lavet et design som er med i konkurrencen om ITUs nye officielle t-shirt.

Du kan hjælpe os ved at like'e/synes om billedet og dernæst markere hvilken størrelse du eventuelt ville bruge, hvad du synes den skal koste (100,-/150,-/151,-) og om du umiddelbart er interesseret i at købe en. 

Du må altså gerne skrive nej til sidstnævnte - din stemme tæller stadig.

Klik dig in på vores konkurrencebud her: http://www.facebook.com/home.php#!/photo.php?pid=166720&id=114346001942650

(Du skal like'e/synes om ITU-siden til at starte med)

Med krydsede fingre,

Jeppe

Mine designideer til ITUs nye trøjer :-)

De to første trøjer er et samarbejde mellem Ditte Bergstrøm og mig. Resten er mine :-)
Fra i morgen bliver de vurderet inde på ITUs Facebookside. Stem på dem derinde hvis der en en af dem du kan lide. 

Så er der snart #Twedagsbar igen!

Twedagsbar har vist sig ikke blot at være et forum hvor man kan møde andre mennesker med interesse for livet online; man kan også knytte venskaber

på tværs af øvrige interesser, job, alder og køn. Med twitter som eneste fællesnævner mødes vi 13. august for fjerde gang på Ludwigsen til billige fadøl og masser af interessante diskussioner om alt mellem himmel og jord. Jeg glæder mig. Ses vi? (du kan tilmelde dig på den officielle doodle lige her)

Om typecasting og manuskriptdubletter

X-Men 2
Historien om en farlig mand, der er det løbskløbne resultat af et bizart militærprogram.
Vi følger den amnesiramte helt i hans forsøg på at finde hoved og hale på hvem han selv er.
Den hovedansvarlige militære vanvidsstrateg (William Stryker) spilles af Brian Cox.

The Bourne Identity
Historien om en farlig mand, der er det løbskløbne resultat af et bizart militærprogram.
Vi følger den amnesiramte helt i hans forsøg på at finde hoved og hale på hvem han selv er.
Den hovedansvarlige militære vanvidsstrateg (Ward Abbott) spilles af Brian Cox. Begge meget underholdende film.
Just saying…

Musikstjerner på YouTube

Kender du Melissa Polinar? Eller for eksempel Jack Conte og Nataly Dawn? Siger Kutiman dig noget? Eller hvad med Amy Heidemann og Nick Noonan?

Well… måske har du hørt om Kutiman fordi…nåja fordi han er genial. De andre kender du måske også.

Men hvis ikke, så…

Kutiman har brugt lang (laaaang) tid på at indsamle YouTubevideoer, og lige så lang tid på at klippe dem sammen så

de passer sammen. På nye måder. Og på den måde laver han helt ny musik. Det er genialt. Ikke så meget idéen

som det resultat der er kommet ud af den. Ingen kunne vel have forestillet sig at han kunne få så meget godt ud af det.

Ham, og hans ‘Thru You’-projekt skal du tjekke ud.

 

Amy Heidemann og Nick Noonan har en akustisk duo sammen. Den hedder Karmin Music. Det er noget med Karma, har Amy fortalt mig på twitter. Tjek nummeret 'Inside Out’ ud på deres website. Det er fedt. Eller besøg deres kanal på YouTube.

 

Nataly Dawn og Jack Conte er kærester. Og de har også en duo. Den hedder Pomplamoose. Historien bag det navn skal jeg nok google for dig.

 

De minder om en blanding mellem The Bird and The Bee og Feist, og det er i min bog en stor ros. Hver for sig - for de er meget produktive - lyder de anderledes. Men stadig godt. Og så er de sjove. Og skide dygtige.

 

Melissa Polinar lyder måske som et navn fra Mandrillen, men det er det ikke. Hun er en kvinde med en ny guitar, en evne til at skrive

popmusik, og en rigtig god stemme. Hende skal du også tjekke ud.

 

Fælles for dem alle er at de mere eller mindre kun opererer online. De sælger plader online, oploader videoer online, og får rigtig, rigtig mange

followers og abonnenter på twitter, YouTube og hvor end de opererer. Og dét er interessant fordi de dermed har taget sagen i helt egen hånd og er gået uden om den meget trætte pladebranche der ikke kan andet end at brokke sig over at tingene har ændret sig for hurtigt til at de kunne følge med.

 

De - og flere med dem - går nye internetveje for at finde et publikum. Og publikummet er der.

Jeg sidder lige her og deler det med dig, og finder deres ting på iTunes, og køber det. Fordi det er godt.

 

God musik vil altid finde vej til et publikum. Det kunne pladeselskaberne måske lære lidt af.

Dejlig afslutning på ferien

Posted from: Copenhagen, Denmark

I torsdags strøg jeg fra skønne Rørvig til København for at høre Lilyphone på Drop Inn.

Som sædvanligt en hele vejen igennem fed oplevelse. De har spillet mange gange i USA, men skal på deres første USA-turne til efteråret.

Fredag var jeg inde og se Stevie Wonder. Det var første gang jeg så ham, og første gang jeg var til koncert i Parken.

Det er -hvis jeg får muligheden igen- ikke sidste gang jeg har hørt Stevie live. Han er jo… fuldstændig så ubeskriveligt god som jeg havde drømt om.

Parken er til gengæld også præcis så frygtelig som jeg.. nårh ja.. havde frygtet. Lyden var sandelig ikke god, men Stevie var fabelagtig. Jeg blev rørt over hans musikalitet.

Det kan godt være sidste gang jeg har været til koncert i Parken.

I lørdags mødtes jeg med en lille flok af de dejlige københavnske twittere hos Laura. Vi nåede blandt andet at blive vidner til en mordorisk (pun intented) udsigt, inden festen fortsatte på Harbo Bar,

der simpelthen bare er et rigtig godt sted at hænge ud.

Søndag mødtes jeg med Thomas, Henrik og Ditte, hos Ditte og Henrik. De havde lavet helt forrygende gode burgere, med hjemmebagte burgerboller und alles. Jeg var meget imponeret, da de smagte himmelsk. Himmelsk.

Mere jazz

I går var en af de der dejlige sommeraftener hvor man når det hele uden at stresse, og hvor det hele er gode, gode ting.

Middag udendørs i solen ved skuespilhuset med min gamle veninde Eva, inden vi tog til Marcus Miller / Esperanza Spalding på Gamle Scene. 

I pausen, efter skønne Esperanza Spalding nåede vi lige et glas cava på balkonen med udsigt over Kongens Nytorv. 

Siden nåede vi også en fadbamse (eller to) og Six City Stompers på Café Sommersko, hvor stemningen var elektrisk.

Koncerten sluttede ude på gaden, hvor der gik ren folkefest i den.

Sådan skal det være. 

Fantastisk dejlig aften.

I dag er det bloggens fødselsdag...

For 5 år siden i dag besluttede jeg mig for at begynde at blogge.

Jeg var ikke helt klar over præcis hvad jeg ville med den, men jeg ku’ godt li’ at komme af med overskudstanker og holdninger til især politik og musik.

Ikke meget har ændret sig på de 5 år. Jeg skriver nok lidt bedre og har på en eller anden måde indsnævret et interessefelt for det jeg skriver på bloggen. Det er vist det.

Men jeg har fået mange gode bekendtskaber og venner gennem bloggen - mange af dem er videreudviklet i twittersfæren.

Og mine yndlingsbloggere er stadig ægteparret Jon og Heather.

Blogging har på et punkt decideret ændret mit liv.

Da jeg i sin tid kørte fjernbetjentene, sammen med min ven Jon, endte det med at jeg droppede mit fjernsyn. Helt. Og jeg savner det ikke. Overhovedet.

Så skål på 5 år og et liv uden et fjernsyn!

Noget om skalaer

Hvad ville du helst, yde en god præstation eller en udmærket, men noget rutinepræget præstation?

Den sidste er et gammelt 10-tal på 13-skalaen, den første er et 7-tal på 7-trinsskalaen.

I går strøg jeg for første gang på ITU under 10-tallet og jeg måtte lige hive

7-trinsskalaen frem for at tjekke. God… tjooo, mon ikke jeg kan vænne mig til det? Det lyder helt rimeligt.

For 7-tallet vil nok altid være lidt irriterende for en gammel fyr som mig, mens det at være god jo nok går an.

I hvert fald har jeg nu 10 uger til at vænne mig til det.

Det er ikke så tosset.

Hej ferie!

Vi må ikke glemme det

2009 vandt radiojournalist Jesper Tynell Cavlingprisen for i en serie på 15 indslag i DR P1’s Orientering at afdække det som på Orienterings hjemmeside kaldes for “ministerens mindre demokratiske metoder”. Blandt afsløringerne var blandt andet:

•  Claus Hjort Frederiksen gav Folketinget usande oplysninger.
•  Ministeren afskaffede kravene til udenlandske arbejdstageres sikkerhed i farlige job - i al hemmelighed og uden om Folketinget.
•  Beskæftigelsesministeriet bad kommunerne administrere den såkaldte 300-timers regel på en ulovlig måde.
•  Ministeriet bestilte misvisende tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen for at dreje den offentlige debat til egen fordel.
•  Embedsmænd slettede belastende dokumenter fra ministeriets arkiver.

 (Kilde: Wikipedia, mine fremhævelser)

Vi må simpelthen ikke glemme det.

Selv de mest hårdnakkede Venstrevælgere kan da ikke være tilfredse med det, kan I? Han er finansminister nu. Det forekommer grotesk.

Jeg håber vi vil blive ved med at huske det, og vedholdende nævne det indtil det får konsekvenser.