Jon Lund har begået en god artikel ovre på K-Forum, om twitterfordomme, twittertal og twittersfæren som den tager sig ud nu i Danmark.
Twitter er, som Jon også konstaterer, en dværg i forhold til Facebook, men bortset fra at vi har kommet mærkaten ‘socialt netværk’ på begge dele, har de meget lidt til fælles. Og det har jeg savnet at nogen gjorde mere ud af når de analyserer Twitter. Det savner jeg også til dels hos Jon, mest fordi oplægget fra redaktøren (som det fremgår af artiklen) var noget provokerende og på den konto godt ku’ ha’ tålt en opsang om de klare forskelle.
Facebook er en pengemaskine. Der er fyldt med reklamer derovre, og succesen måles først og fremmest i antallet af brugere. Sådan fungerer Twitter ikke. Det svarer til at måle succesen af en privat madklub på antallet af medlemmer. Eller relevansen af et nyhedsmedie på mængden af information i hver udgivelse. Twitter handler - sat overfor Facebook - mere om kvalitet end kvantitet. Og om at følge de mennesker der er relevante i forhold til ens job, ens interesser, ens sociale omgangspleje osv.
Man kan omskrive et gammelt Churchill-citat til at gælde for twittersfæren, der trods alt tæller flere hundrede millioner på verdensplan. Aldrig har så få genereret så megen viden for så mange. Med 'viden’ må man selvfølgelig inddrage alt fra fagligt relevante links til alskens overfladiske morsomheder. Det er jo trods alt internettet. Men hvis blot man er god til en gang i mellem at luge lidt ud i hvem man følger kan man altså sætte sig til langbord med et hav af intellektuelle, kreative, morsomme, vidende, socialt kompetente og imødekommende mennesker. Og man behøver ikke at være venner med dem man følger, eller dem der følger en. Det er ikke en gruppe for din gamle skoleklasse, hvor du af almindelig misforstået høflighed ser gennem fingre med dine once-was skolekammeraters tilbagevendende anmodninger om at lade din Facebookstatus angive at også du -gerne i en time ad gangen- elsker din bror over alt i verden, at du er imod dyremishandling eller bare er helt vild med X-Factor. Den slags er der, hvis du selv luger ud når de dukker op, meget lidt af på Twitter.
Men hvis du møder tweeps online, som virker værd at stifte bekendtskab med face-to-face, kan jeg på det varmeste anbefale at springe ud i den dybe ende af det bassin. Man kan blive skræmt over hvor hurtigt man kommer til at holde af den flok man “har mødt på twitter”.