Semiviral cm-succesoplevelse

image

I går morges oploadede jeg en video til Virgil Donatis Facebookside. Det er en minidokumentar med musikklip og interviews med et par af musikerne der spiller på hans nye album. Samme album som min fætter og jeg arbejdede på i foråret, hvor jeg var projektleder på artwork og han lavede al grafikken.

Jeg lagde, som altid, videoen ud på både Virgils YouTubekanal og Vimeo-ditto. De to kanaler har et ikke helt overlappende publikum, derfor gi'r det mening at have to kanaler.

Og så gjorde jeg noget jeg ikke har gjort før, nemlig oploadede videoen direkte til Facebook, altså ikke som indlejret YouTube/Vimeovideo men direkte i Facebooks eget videos/photossystem.

Videoen har, efter 27 timer, følgende -for os imponerende- stats:

203 har kommenteret den
1.072  har delt den
2.337 har like'et den
217.856 har set den

Al aktivitet er organisk. Vi har ikke købt nogen promotion af videoen og som jeg ser det har især fire faktorer spillet ind i hvad der skete det forløbne døgns tid: 

1. Det voksende publikum vi har på hans FB-side (+51.000 fans/likes).
2. Det at videoen omhandlede et nyligt udgivet album, som er en utvetydig succes blandt disse fans. 
3. Den ekstraordinært gode kvalitet i forhold til Virgils typiske videoer.
4. At jeg oploadede videoen direkte i Facebooks eget system.

Nok ikke mindst det 4. punkt.

Jeg vidste godt at Facebook belønner fuldblodsoploads højere end embeds, men altså først ved denne video, med så meget immanent potentiale, har vi set det gøre så stor en forskel. Videoen var set af 1000 mennesker efter 5 minutter. På et tidspunkt hvor hans største geografiske fanbaser sover.

Værd at skrive sig bag øret, at når indholdet først er spot on, så skal man absolut benytte sig af Facebooks egen videodeling og ikke blot indlejre YouTubevideoer. Men her må jeg godt… :)
 

Fanpleje på Facebook

Jeg bestyrer et par Facebookpages. Den mest omfangsrige er Virgil Donatis, der netop har rundet 25.000 likes. Jeg står for 90-95% af al moderation og nyhedsformidling der og sammen med Virgil har jeg udvalgt og kurateret hvad vi skal dele der, som oplæg til interaktion i form af likes, kommentarer, shares osv. Virgils Facebookside er i øjeblikket bedre besøgt end hans website der ellers har kørt i mere end 10 år. Facebook er ikke til at komme uden om.

Virgil er hvad man kalder en snæver kunstner; han har en meget begrænset fanbase. Derfor er hver eneste fan, vi kan animere til interaktion, en bonus. Vi har haft stor succes med ikke blot at dele highlights fra koncerter og clinics men også bag-om-kunstneren-videoer og previews af kommende materiale. I forbindelse med at vi rundede 25.000 likes gav vi et 4 minutter og 29 sekunders preview på Virgils kommende soloalbum ‘In This Life’. Det er allerede svært populært og det er lige her til de interesserede:

Twitter. Kvalitet vs kvantitet

Jon Lund har begået en god artikel ovre på K-Forum, om twitterfordomme, twittertal og twittersfæren som den tager sig ud nu i Danmark.

Twitter er, som Jon også konstaterer, en dværg i forhold til Facebook, men bortset fra at vi har kommet mærkaten ‘socialt netværk’ på begge dele, har de meget lidt til fælles. Og det har jeg savnet at nogen gjorde mere ud af når de analyserer Twitter. Det savner jeg også til dels hos Jon, mest fordi oplægget fra redaktøren (som det fremgår af artiklen) var noget provokerende og på den konto godt ku’ ha’ tålt en opsang om de klare forskelle.

Facebook er en pengemaskine. Der er fyldt med reklamer derovre, og succesen måles først og fremmest i antallet af brugere. Sådan fungerer Twitter ikke. Det svarer til at måle succesen af en privat madklub på antallet af medlemmer. Eller relevansen af et nyhedsmedie på mængden af information i hver udgivelse. Twitter handler - sat overfor Facebook - mere om kvalitet end kvantitet. Og om at følge de mennesker der er relevante i forhold til ens job, ens interesser, ens sociale omgangspleje osv. 
Man kan omskrive et gammelt Churchill-citat til at gælde for twittersfæren, der trods alt tæller flere hundrede millioner på verdensplan. Aldrig har så få genereret så megen viden for så mange. Med 'viden’ må man selvfølgelig inddrage alt fra fagligt relevante links til alskens overfladiske morsomheder. Det er jo trods alt internettet. Men hvis blot man er god til en gang i mellem at luge lidt ud i hvem man følger kan man altså sætte sig til langbord med et hav af intellektuelle, kreative, morsomme, vidende, socialt kompetente og imødekommende mennesker. Og man behøver ikke at være venner med dem man følger, eller dem der følger en. Det er ikke en gruppe for din gamle skoleklasse, hvor du af almindelig misforstået høflighed ser gennem fingre med dine once-was skolekammeraters tilbagevendende anmodninger om at lade din Facebookstatus angive at også du -gerne i en time ad gangen- elsker din bror over alt i verden, at du er imod dyremishandling eller bare er helt vild med X-Factor. Den slags er der, hvis du selv luger ud når de dukker op, meget lidt af  på Twitter.

Men hvis du møder tweeps online, som virker værd at stifte bekendtskab med face-to-face, kan jeg på det varmeste anbefale at springe ud i den dybe ende af det bassin. Man kan blive skræmt over hvor hurtigt man kommer til at holde af den flok man “har mødt på twitter”.

Foursquare vs Placebook

Da Places på Facebook kun er en dags tid gammel kan dette indlæg vist roligt kategoriseres som førstehåndsindtryk. Anywho…

Jeg har i ca. ¾ år tjekket ind på steder oprettet i Foursquare. Jeg har nøje udvalgt hvilke af mine kontakter/venner jeg er “venner” med på Foursquare da jeg føler det er en forholdsvis privat ting, der ret nemt kan bruges mod mig. Foursquare er for mig en (mobil) telefonoplevelse. Jeg tjekker ind når jeg er på farten, typisk enten på en en bar, restaurant, til en koncert, en fest osv. Hovedsagligt den type steder. Mine check-ins tjener hovedsagligt to formål: 

1: At gøre andre venner opmærksomme på at jeg er ude, og vil lege, og se om de vil mødes med mig, eller -hvis det er et stort sted- om de allerede er ankommet, hvis vi har en aftale.

2: At positionere mig selv som en der kommer de steder hvor jeg tjekker ind. I starten tjekkede jeg ind i Super Best, i møntvaskeriet osv. Det gør jeg ikke længere. Nu tjekker jeg ind steder, jeg synes skal være med til at fortælle lidt om hvem jeg er - eller gerne vil være. 

Det er altså først når jeg åbner Foursquareapplikationen på min telefon, at jeg træder ind i lokationslegen.

I går blev Facebook Places så introduceret i Danmark. Mange af mine venner er det man af og til kalder first-movers, og der gik ikke lang tid før min nyhedsstrøm (på min væg) var proppet med Places check-ins, hvilket resulterede i at det indhold jeg normalt holder af at få fra mine venner (sjove YouTube-links, ditto billeder, musikvideoer, kunstnere, nyheder, koncertlinks osv) fuldstændigt druknede i check-ins. Facebook er for mig en (statisk) laptop-oplevelse. Jeg er på Facebook når jeg sidder ved min computer. Billederne, videoerne og kommentarerne er alt sammen noget der tager tid at arbejde med - og som Facebookapplikationen på min telefon ikke har løst i tilfredsstillende grad.

Places er med andre ord ikke en applikation jeg kan åbne og lukke, men en der konstant kontaminerer den strøm af indhold der har gjort Facebook til en sjov oplevelse. Og jeg kan ikke slå de notifikationer fra. Det er den store forskel, umiddelbart. En anden er at Facebook for mig nærmere er en digital kontaktbog til selv ret overfladiske bekendtskaber, jeg har stødt på i mit liv. Derfor har jeg en del Facebook-“venner” og derfor fylder Places-check-ins for meget i min nyhedsstrøm. Hvis ikke Facebook gør det muligt at sortere i hvem jeg vil have Places-notifikationer fra, så frygter jeg at det kan blive enden på min tid på Facebook.

Det sociale skal altid være et tilvalg - ikke noget jeg bliver påduttet, og slet ikke noget der fra alle kanter bare skovles ud i den nyhedsstrøm jeg ret hårdhændet har skåret til, så den passer mit humør og sindelag. Der er vel en 40-50 af mine Facebookvenner, hvis statusopdateringer jeg konsekvent har fravalgt. Hvis ikke jeg får chancen for at foretage samme fravalg med Places-check-ins, tror jeg hurtigt jeg bliver træt af det.