Om medierne og demokratiet på P1

Forleden blev jeg lidt frustreret over Anker Brink Lund, fordi jeg syntes at han udtalte sig om noget han ikke ved noget om, nemlig den oplyste offentlighed som den tager sig ud på nettet. I fredags sendte P1 så første afsnit af Lasse Jensens sommerudsendelsesrække om medierne og demokratiet, hvor samme Brink Lund, foruden medieforsker Stig Hjarvard, også deltog. Der er tale om tre grand old men inden for deres fag, henholdsvis journalistik og 2 x medieforskning. 

Lasse Jensen lagde for med at konstatere at demokratiet ikke kan eksistere uden medier - hvilket demokratiets grundlæggere måske ville være uenige i, da de havde demokrati for 2500 år siden uden medier men ok, den lader vi så stå for egen regning. Dernæst gik han videre til at sige at hvis selv Barack Obama frygter for demokratiets ve og vel, og i den forbindelse nævner nødvendigheden af stærke medier, så må der være noget om det. Her er det måske værd at huske at samme Obama (hvor meget bedre end alternativet han angiveligt ellers måtte være) uden tøven skrev under på ACTA og i øvrigt i sidste uge smed benzin på Operation Fast-and-Furious-skandalebålet (en skandale der kan blive et stort problem for hans troværdighed) ved at fastsætte et såkaldt executive privilege, hvilket gør det umuligt for pressen og ikke mindst de yderst kritiske amerikanske politikere der, med rette, tør man vel sige, finder sagen mildest talt skandaløs, at få aktindsigt. Der blev brugt lang tid på, med lange lydklip, at køre Obama i stilling som sandhedsvidne i sagen for argumentet om de traditionelle mediers uundværlighed i et demokrati.

Journalistikkens rolle blev sat i spil og flere eksperter blev adspurgt om den oplyste offentligheds natur. Den finske professor Hannu Nieminen redegjorde på fin vis for det skift der er sket i journalistikkens rolle. Den er ,mener han, gået fra at være en, der i udtalt grad havde et ansvar overfor det civile samfund og hvor der lå en immanent sandhedssøger gemt i en hver god journalist. Hvornår skiftet er sket er svært at sige, men Nieminen påpeger at journalistikken i dag stort set udelukkende har et ansvar overfor en økonomisk bundlinje.
Det er ikke svært at finde eksempler på hvor meget han har ret. Berlingske mente noget i en leder den ene uge, lige indtil dansk politik drejede 180 grader, hvorefter de mente det stik modsatte ugen efter (det handlede om de borgerliges deltagelse i skatteforhandlingerne).
Samtidig må man, hvis man skærer ind til benet, spørge hvorvidt DRs svar på TV2s Go'Aften Danmark-succes, en pseudo nyheds-feel-good-udsendelse sendt fra et trafikknudepunkt i hovedstaden, virkelig kun kunne være endnu en pseudo nyheds-feel-good-udsendelse sendt fra et trafikknudepunkt i hovedstaden. Og ja, nu er begge i mellemtiden flyttet, men det har intet med sagen at gøre. DR malede sig med Aftenshowet helt op i det hjørne der handler om seertalskamp og intet andet. Danmark havde jo ikke brug for et nyt Go'Aften Danmark, men det fik vi i store, såvel som små træk. Læg hertil at DR og TV2 begge sendte EM-finalen og en vis redundans indfinder sig hurigt. Det samme kan siges om papiraviser hvor Ritzautelegrammer skrives om eller bringes i flere aviser som med én unison stemme og derfor kan præcis de samme nyheder læses i landets aviser hver dag. 

Derfor er det spørgsmålet om vi overhovedet har brug for medierne af i går, som de tager sig ud i dag. Selvfølgelig er der undtagelser, og selvfølgelig bliver der bragt, skrevet og formidlet god journalistik. Men journalistikkens rolle i dag er ganske rigtigt at sætte penge på mediehusenes slunkne bankbøger. Og det gør medierne dårlige, afhængige af kedelig kapital og i mange tilfælde ubrugelige som kilder til en oplyst offentlighed, hvis en sådan skal siges at have nogen reel værdi. Ydermere kæmper nyhedsjournalister, hvilket programmet belyser fint, for at bevare deres troværdighed, samtidig med at stadig flere af deres kolleger tager vellønnede jobs som spindoktorer for danske politikere, noget der alt andet lige ikke er med til at styrke troværdigheden for den journalistiske profession som helhed. Der blev i programmet brugt tid på at understrege at den, som den blev beskrevet af d'herrer, overfladiske offentlighed på nettet ikke er meget værd og Twitter blev igen brugt som et af eksemplerne herpå. Forleden beskrev Anker Brink Lund det således: “På nettet kan alle jo komme til orde, men problemet er, at der er relativt få, der gider lytte til det” - og mit svar var - og er - at den nylige afvisning af ACTA i EU-parlamentet simpelthen ikke ville være sket uden den brede, digitale, europæiske, oplyste offentlighed på nettet. Vi mobiliserede 3 mio underskrifter mod ACTA og iværksatte og muliggjorde den direkte kontakt med EU-parlamentarikerne online. Det er aldrig set før.
Og her er min største anke mod første udsendelse i programrækken, som ellers også indeholdt gode informationer, blandt andet om den historiske mediestøtte til amerikanske uafhængige medier i USAs barndom, nemlig, at både Jensen, Hjarvard, og Brink Lund udtaler sig skråsikkert om det moderne internet og dermed Twitter, Twitters rolle® og betydning, og Twitters plads i mediebilledet. For hverken Brink Lund eller Hjarvard er på Twitter og Lasse Jensen har tweetet 10 Tweets. Alle der er på Twitter og har været det mere end et par år har oplevet dét, som Twitter kan, netop når vi breaker nyheder, mobiliserer handlekraft og viden og skaber borgerjournalistik der er af yderste vigtighed for demokratiet, blandt andet eksemplificeret i ACTA-sagen. Det er utroværdigt at d'herrer gør sig kloge på Twitter og det får dem til at fremstå som sure gamle mænd. Jeg ser frem til de næste programmer med håbet om en inddragelse af eksperter på dette område. Ellers bliver det en tynd kop the, brygget på gamle medier.

UPDATE 19 juli 2012:
Lasse Jensen har reageret på dette indlæg, samt på Christiane Vejløs indlæg. Ydermere har Leoparddrengen reflekteret over Lasse Jensens indlæg og Mads Munck Petersson har gjort det samme her

4 år på twitter

I dag er det præcis 4 år siden jeg oprettede min twitterprofil. Jeg har skrevet 18.500 tweets, svarende til ca. 700 sider à 2400 anslag eller ca 370.000 ord. Det er en del. Men jeg har også fået meget ud af det. Et stort stærkt netværk, et sugerør ned i verdens hurtigste nyhedsmedie, links til interessante, morsomme, horisontudvidende historier, mennesker, teknologier, kunstnere og begivenheder, men først og fremmest venner. Jeg har fået masser af venner; som jeg ser hele tiden og holder utroligt meget af.

Twitter er stadig uden sammenligning det mest sociale af de sociale medier. Her har vi (i hvert fald jeg og mine tweeps) mødtes online først og offline bagefter. Det er en evne Twitter har. Til at tiltrække mennesker, der ikke er bange for at hoppe ud i virkeligheden bag skærmen og socialisere med de mennesker de har truffet online. Og derfor elsker jeg Twitter. Og mine tweeps. Skål i formiddagskaffe for Twitter og for mine tweeps der er verdens bedste.

Tak for i går, #twedagsbar

Tak for i går. Det var (igen-igen) en dejlig twedagsbar. Tak til Yelp, som gav en masse øl og drinks og lancerede sig selv i Danmark. 
Desværre (ironi coming up) fik jeg kun snakket med eller hilst på LauraJul, mortensax, ambusanga, khoyer, dukken, rasmuslind, laramulady, twesterby, huusom, chulu, wysiwit (kan du se pointen, læser?), charlottejorg, thamawat, mofling, annasbj, docnielsen, kriswager, simonpaarlberg, ifriiss, askhybel, marcusmunch, grapefrugten, (er det ved at sive ind nu, læser?) startsnakken, tobiedk, lolula, twomasc, dittedegn, mettebb, saintcav, lassephar, milroesen, kristinehald, (har du fattet at du sku’ ha’ været der, læser?) vesterby, michammel, baskedyt, egmose, andjohan, jonasjuhler, henrikisen, karinhoegh, tutmarie, galimatidsel, beatahope, overkongen, hellejensen, (er tiøren faldet, læser?) tambourinesam, lisbjerg, worsaae, greew, sinipes, claus, ernstpoulsen, nightgolfer, megamoller, kathrinevang, shartlev, marvincph og et par stykker mere (og undskyld til dem jeg nødvendigvis og uheldigvis glemmer i skyndingen). <– Dét der betyder at hvis du ikke allerede har været til twedagsbar, så skal du med næste gang. Det er svært hyggeligt og du kan være heldig at rende ind i ovennævnte flinkheder galore. 

Følg hashtagget #twedagsbar på Twitter og vær klar med kalenderen, næste gang LauraJul sender invitationer ud. Vi ses! 

Spørgeskemasvar med Twitterstatistik og meningstilkendegivelser

For et par måneder siden svarede 349 twitterbrugere anonymt på en spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med mit speciale. Jeg spurgte blandt andet hvor(dan) tweeps bruger Twitter, om det er på twitter.com eller dedikerede clients. Jeg spurgte også til køn (59% mænd, 41% kvinder), om respondenterne bruger Twitter i arbejdsøjemed (det gør 64,6%) og fik blandt andet besvaret hvor mange tweeps der havde møde andre tweeps offline efter de havde lært dem at kende på Twitter. Det er 57,8% - et tal jeg tvivler på at andre webmedier kan matche. 
Læs disse tal og et par håndfulde andre i denne ikke kønt opsatte rapport (det er obsurveys standardlayout som desværre ikke kan ændres. Men servicen er i øvrigt god og gratis).
Læs også respondenternes mange ord om hvorfor de skifter clients, om de synes Twitter tager tid fra vigtigere gøremål, hvad Twitter kan som Facebook ikke kan og vice versa, med mere. Tak for deltagelsen! Del meget gerne denne med alle interesserede, med en henvisning til hvor du har det fra.

[[posterous-content:VRatpDHw6tXmU5UGjFCc]]

Jeg har vedhæftet lidt statistikgrafik som du også er velkommen til at downloade, dele og bruge, bare du husker en henvisning til blogposten og/eller mig.
“Hvilken twitter client bruger du hovedsagligt på din desktopcomputer?”

Hvis du også bruger Twitter fra din telefon, hvilken app bruger du så pt?

Bruger du Twitter i arbejdsøjemed?

Har du mødt folk offline, som du først lærte at kende gennem Twitter?

Ny twitterclient og en præmie til @kmdk !

I forrige indlæg efterlyste jeg tips til en ny twitterclient efter min elskede Nambu var blevet forladt af sine udviklere og nu sejlede sin egen sø, hvilket resulterede i for mange fejl efterhånden.

Der er kommet en pæn håndfuld anbefalinger, både her på bloggen og på twitter, hvor jeg altid poster links til mine blogindlæg. Selv om jeg bruger Echofon på min telefon var den ikke lige det jeg ledte efter på Mac'en. Det samme gælder Hibari, som dog lokkede lidt, fordi det var en for mig helt ukendt client. Tweetdeck har på designfronten altid aet mig mod hårene og Twitter for Mac havde ikke alle de funktioner jeg ledte efter.

Twitterriffic var nok det tætteste jeg kom på en favorit, indtil Karen i 11. time bød ind med YoruFukurou, der med det samme vagte en vis interesse. Ikke blot er den elegant lavet og for eksempel meget nem at styre to eller flere konti fra, den har også et udpræget Macinterface og ligner til forveksling Nambu, hvorfor jeg var solgt på stedet. Derudover er den gratis, hvor flere af de andre koster en lille sum penge. Ikke noget der i sidste ende ville have skilt mig fra en client hvis den var bedre end de andre. Men YoruFukurou er præcis hvad jeg ledte efter, og er derfor min nye twitterclient. Tak, Karen, der er en udgave af Amon Tobins nye ‘Isam’ på vej til dig, og tak til jer andre for de gode forslag!

Twitter. Kvalitet vs kvantitet

Jon Lund har begået en god artikel ovre på K-Forum, om twitterfordomme, twittertal og twittersfæren som den tager sig ud nu i Danmark.

Twitter er, som Jon også konstaterer, en dværg i forhold til Facebook, men bortset fra at vi har kommet mærkaten ‘socialt netværk’ på begge dele, har de meget lidt til fælles. Og det har jeg savnet at nogen gjorde mere ud af når de analyserer Twitter. Det savner jeg også til dels hos Jon, mest fordi oplægget fra redaktøren (som det fremgår af artiklen) var noget provokerende og på den konto godt ku’ ha’ tålt en opsang om de klare forskelle.

Facebook er en pengemaskine. Der er fyldt med reklamer derovre, og succesen måles først og fremmest i antallet af brugere. Sådan fungerer Twitter ikke. Det svarer til at måle succesen af en privat madklub på antallet af medlemmer. Eller relevansen af et nyhedsmedie på mængden af information i hver udgivelse. Twitter handler - sat overfor Facebook - mere om kvalitet end kvantitet. Og om at følge de mennesker der er relevante i forhold til ens job, ens interesser, ens sociale omgangspleje osv. 
Man kan omskrive et gammelt Churchill-citat til at gælde for twittersfæren, der trods alt tæller flere hundrede millioner på verdensplan. Aldrig har så få genereret så megen viden for så mange. Med 'viden’ må man selvfølgelig inddrage alt fra fagligt relevante links til alskens overfladiske morsomheder. Det er jo trods alt internettet. Men hvis blot man er god til en gang i mellem at luge lidt ud i hvem man følger kan man altså sætte sig til langbord med et hav af intellektuelle, kreative, morsomme, vidende, socialt kompetente og imødekommende mennesker. Og man behøver ikke at være venner med dem man følger, eller dem der følger en. Det er ikke en gruppe for din gamle skoleklasse, hvor du af almindelig misforstået høflighed ser gennem fingre med dine once-was skolekammeraters tilbagevendende anmodninger om at lade din Facebookstatus angive at også du -gerne i en time ad gangen- elsker din bror over alt i verden, at du er imod dyremishandling eller bare er helt vild med X-Factor. Den slags er der, hvis du selv luger ud når de dukker op, meget lidt af  på Twitter.

Men hvis du møder tweeps online, som virker værd at stifte bekendtskab med face-to-face, kan jeg på det varmeste anbefale at springe ud i den dybe ende af det bassin. Man kan blive skræmt over hvor hurtigt man kommer til at holde af den flok man “har mødt på twitter”.