Over sommeren fik jeg lov at skrive det første indlæg i et nyt tiltag som DR2 kalder Input. Det er derfor også publiceret her.
–
I Danmark er der pr. dags dato registreret mere end 1,1 billion stykker information om danskernes gøren og laden: Hvem du og jeg ringer til, sms'er til, hvornår vi gør det og hvorfra vi gør det.
Det er rundt regnet 180.000 såkaldte sessionslogninger pr. dansker eller ca. 500 poster pr. dansker, pr. døgn. Logningen er netop blevet forlænget, uden revision, med et år - efter afstemning i folketinget.
Det ville, kan man tænke, give mening, hvis logningen - som det er hensigten - udmøntede sig i indsigt i kriminelle netværk for politi og efterretningsvæsen. Men sessionslogningen har i følge PET indtil videre givet brugbar data i forbindelse med 1 sag. 1 sag.
Det vil, for nu at skære det ud i pap, sige at der er blevet registreret mere end 1 billion indtil videre komplet ubrugelige sessionslogninger, af vi danskeres færden på nettet. Telelogningen som er paraplybegrebet for denne slags registrering af vores gøren og laden, har siden 2007 kostet os mindst en halv milliard kroner.
Er det pengene værd? Nej, et enkelt brugbart tilfælde af informationer opnået ved sessionslogning er ikke en halv milliard kroner værd. Men hvad langt mere alvorligt er, vi har som samfund ikke råd til at mistænkeliggøre hinanden på den måde. Wachowskibrødrenes film ‘V For Vendetta’ fra 2005 virkede som en overdrevet fremtidsdystopi, men ser ud til at være påbegyndt i virkelighedens verden uden større hurlumhej i Danmark, for et par år siden.
Kan vi være tilfredse med det? Nej, det kan vi vel ikke, men da politikerne angiveligt stadig er fortalere for et veritabelt panoptikonsamfund, må det være den enkelte borgers ansvar at råbe vagt i gevær.
Det samme syntes at være Edward Snowdens logik, da han for nylig lækkede en række hemmeligholdte dokumenter om USAs omfattende og systematiske overvågning af både landsmænd og udlændinge gennem det tophemmelige PRISM-program. Snowden var ansat i det, selv for amerikanske agenturers standarder, hemmelighedsfulde NSA, National Security Agency.
Han kunne dokumentere at PRISM-programmet metodisk overvågede verdensborgere via Facebook, Google, Apple og flere andre firmaer og tjenester, benyttet af snart sagt hvem som helst verden over. Og da han havde gjort det stak han af til Hong Kong og siden Rusland, hvor han nu afventer verdenssamfundets kollektive reaktion.
Skal vi lade ham sejle sin egen sø, eller skal vi sige at nu er det nok. Det ville klæde os gevaldigt hvis vi så op fra vores mobiltelefoner, eller vores reality-tv-udsendelser og et øjeblik overvejede hvilket samfund vi lever i. Det er et overvågningssamfund - så meget er på det seneste slået fast med syvtommerssøm. Men er det det vi gerne vil have? Nej, vel? Derfor bør vi lade vores politikere stå til ansvar for denne negative spiral der er det digitale panoptikonsamfund. Inden vi lander midt i Wachowskibrødrenes dystopi. Der er ikke langt, så det er nu vi skal reagere. Alle sammen.