Podcrastination

Ovenstående er den mulige titel på et eventuelt tilbagevendende podcast fra min side. Jeg har længe holdt af formatet men har savnet en anledning til at få det prøvet. Det gør jeg sådan set stadig, så nu er anledningen altså bare… at få det prøvet! Her indledningsvis på absolut amatørvis - og på bedste beskub, uden decideret velegnet udstyr.

Af fremtidige emner er følgende oplagte: Musik, sprog, gadgets, arbejdsliv, trommer, networking, film og tv. Og jeg vil samtidig lede efter oplagte samtalepartnere/gæster.

Herunder finder du det aller første spæde forsøg, optaget direkte på en iPhone 4S, inklusiv høje synkelyde, spytsmask, anglicismer og uden manuskript. Derfor glemte jeg også at få sagt at stemmetemaet jo kom i spil allerede med Susannas bløde røst - og jeg glemte hvad Snarky Puppys koncertserie hedder, nemlig ‘Family Dinner Volume One’.

Men al begyndelse er svær. Det være hermed dokumenteret og skåret ud i pap. Links til omtalte stemmefænomener følger nedefter i dette indlæg. 

- ELEKTRONISTA (bestyret af Christiane Vejlø)

- TECHSISTENS (bestyret af Patrick Damsted og Susanna Rankenberg)

- HARDDISKEN (bestyret af Henrik Føhns og Anders Høeg Nissen)

SCIFI SNAK (bestyret af Jens Hjerrild Poder og Anders Høeg Nissen)