My kinda nytårsaften

Kender I det? Der er mennesker fra forskellige vennegrupper samlet nytårsaften og der er indædt diskussion om hvorvidt man skal gøre som den ene flok plejer, eller som den anden. Eller også er der bare en enkelt person der ikke rigtig synes det bliver en god aften hvis ikke det bliver præcis som vedkommende havde tænkt sig. Sådan synes jeg tit en nytårsaften er. Og jeg synes sjældent det bliver den bedste fest på året - hvad mange tilsyneladende inderligt håber den SKAL være.
Jeg er skide ligeglad med om vi skal se StoreGrethe holde sin nontale, eller ej. Fine by me, jeg drikker et glas crémant mere eller mindre mens jeg holder min kæft (eller får lov at grine højt af hendes banaliteter). Men det er ikke en bedre eller dårligere aften som helhed; det er også ligegyldigt om vi ser 90-års-fødselsdagen eller spiller hjemmebrygget quiz, eller bare spiser, drikker og hygger.

Og i år har værtsparret sendt en liste ud med en ‘sådan her bli'r det, are you in or out?’-agtig attitude, og DET elsker jeg. De har deres egen idé om hvad en god aften er, og den køber jeg på stedet. I’m in. Og jeg skal mødes med et par af herrerne to dage før og lave drinksbaser. For vi skal have drinks. Og jeg glæder mig - ikke fordi det er nytår, men fordi det er nogle af mine bedste venner.
Og apropos quiz, hvis nogen skal holde twulefrokost eller ses med tweeps i løbet af december, kan I jo hygge jer med min hurtigt-overståede twulequiz, som på nær en enkelt tweep er en gentagelse af quizarket fra twulefrokost 2010. Opgaven er simpel. Hvilke tweeps er der tale om på billederne? Enjoy!