Mandag med kræft på

Det var måske hybris at skrive om det positive ved at dele sorger og glæder online.

Jeg har netop fået at vide at min far har fået konstateret kræft igen. Han var netop sluppet af med, den i hans aldersgruppe allestedsnærværende, prostatakræft og så frem til en tid hvor han måske ku’ få humøret op, kroppen i omdrejninger og livet lidt ind i vante gænge igen - men det bliver ikke lige med det samme. Nu skal det (det er som at starte forfra) afklares om den nye kræft har bredt sig, hvor meget der er, og om det kan opereres væk (den sidder i tyktarmen). 
Der er flere af mine venner og bekendte der i år er blevet konfronteret med alvorlige diagnoser, min far har kræft for anden gang i år, min ven mistede sin teenagesøn til kræft i sidste uge og min ven Troels blev dræbt for en måned siden. 

2011, du er officielt et lorteår indtil videre.