Siden min far, for 12 dage siden, fik at vide at han har kræft har spørgsmålene om hvor alvorligt det i første omgang er, og om det har spredt sig, været de vigtigste for ham og os, hans familie, at få besvaret. Derfor var det rart at han, allerede 5 dage efter den første diagnose, blev indkaldt til en scanning. Denne viste dog nogle skygger der kunne tolkes sådan at kræften havde spredt sig; metastaseret, som det hedder.
Men lægerne kunne ikke konfirmere denne diagnose i første omgang. Derfor blev han for 5 dage siden indkaldt til en kraftigere scanning, en MR-scanning, som han netop har fået svar på. Kræften har ikke bredt sig. Skyggerne kan have været en række andre - ufarlige- ting, men ikke metastaseret cancer. Disse tre ord -ikke bredt sig- gør så sindssygt stor en forskel på hans liv. Han skal i strålebehandling, men en mild form, hvis eneste bivirkning burde være en lettere øget tendens til træthed. Hvis han, og dermed vi, vitterligt er sluppet så billigt er det jo fuldstændig fantastisk.
Så lige nu - jeg fik besked for 10 minutter siden - kan jeg ikke la’ vær’ med at smile. Smilet trækker sig helt enerådigt fra den ene side af ansigtet til den anden, og vil ikke gå væk. Det er herligt. Herligt.