I dag fylder min far 77. Min, på det seneste, hårdt prøvede far - der aldrig har været god til at tale om de svære sider af livet, og som ikke ville indrømme at han godt ku’ tænke sig nogle gæster. Indtil nogle af mine forældres naboer, genboer og gamle venner afslørede at de kom forbi, enten han ville det eller ej. For så måtte han indrømme at det er han faktisk rigtig glad for at de gør.
Gode, lange venskaber er vel noget af det aller bedste livet kan byde.
Min far har overlevet en livslang svag ryg, triple bypass-operation, en ny hofte, hudkræft, prostatakræft, leverkræft, tarmkræft, egen depression og, over de sidste 8 måneder, at have en bipolar, angst, (måske begyndende dement) kone.
Det er mere end godt gået. Tillykke, gamle far.