...og så ligner det pludselig jul igen

Altså - det bliver jo jul ligegyldigt hvad fanden man ellers gør og hvor man er.
Alle - eller i hvert fald mange - holder jul, så julen er der hvad end man er med på den eller ej - om man er alene eller sammen med andre. 
Men i går, i nat og i morges så det ærligt talt lidt sløjt ud med julestemningen i mine forældres hus. Min nevø er alle tiders snotfabrik og min far skrantede igen mere og mere. I morges blev han så hastet til Roskilde Sygehus, for at få styr på hvad end det er han fejler. Han har det skiftevis halvskidt og ganske forfærdeligt, og har i stigende grad ikke været meget værd de sidste par dage. Han vånder sig af smerte og det er umanerligt ubehageligt at være vidne til.

Han har alskens dårligdomme og noget af det kræver i øjeblikket tilsyn og aktion ofte. Detaljerne udelader jeg men til Roskilde gik det altså tidligt i morges. Stik mod vores forventninger ringede han så for lidt siden og sagde at de rare folk i Roskilde tilsyneladende havde tappet ham for så megen dårligdom at både de og han følte at han havde bedst af en juleaften i hjemmet. Så nu kommer han hjem om en times tid, til en and i ovnen, et nypyntet juletræ, Bing Crosby på anlægget og en familie der er gladere for at se ham end både han og vi er vant til. Og så ligner det pludselig jul igen.
Glædelig jul, alle sammen