Når vi snakker om hvad medierne skal kunne, og hvad vi måske savner ved de klassiske medier, aviserne, radio, tv - så kommer det tit til at handle om hastigheden (hurtigheden) i de nyere medier og at en avis for eksempel kan være håbløst forældet (i nogens øjne) efter et par timer på gaden.
Men jeg synes det stikker dybere end at mediets fysiske fremtræden er forældet. Der er også nogle tankemønstre som ikke tillader alternative metoder at blomstre som de kunne, på en måde der ikke degraderer niveauet af læsestoffet, tv-stoffet osv.
Når man kombinerer lidt interessant nytænkning med de digitale mediers umiddelbare lettilgængelige udgivelsesformat og de fleste menneskers evne til at tale ind i et kamera, så kunne man for eksempel havne på Hilary Hahns Facebookside eller direkte på hendes YouTubekanal. Hun er i gang med et 27-punkter langt projekt, hvor hun blandt andet interviewer komponister via Skype eller lignende teknologier. Er det teknisk overlegent? Overhovedet ikke, kvaliteten er faktisk ret dårlig, men det er til gengæld rasende interessant at høre en musiker fra den absolutte verdenstop interviewe en komponist, uden reklamer, uden den moderation, den vinkel, det spin som den alt andet lige ville få på tv, med en moderator, en redaktør eller lignende inde over - og i sin fulde længde.
Hvorfor? Fordi det kan være SÅ fedt at høre om musikken, om kompositionsprocessen og alt det omgivende lige fra hestens mund. Og alt hvad det kræver er lysten, en internetforbindelse og de forhåndenværende broadcastingteknologier. Hilary Hahn er et eksempel på en kunstner der uden større problemer kunne blive helt uafhængig af de traditionelle medier om ganske kort tid.