Nu var vi ellers lige så glade. Min far var kommet hjem efter 3 operationer og 17 dage på Roskilde Sygehus. Træt, træt, træt, men ved forholdsvis godt mod. Det var fredag. Min søster og jeg var hjemme hele weekenden og fik noget quality time på kontoen, selv om den gamle var meget træt.
Hver dag ringer jeg hjem og får en statusrapport. Det gjorde jeg for eksempel for 5 minutter siden og havnede midt i et drama. Min mor var éen speedy panisk usammenhængende talestrøm, hvoraf jeg kun opfattede at min far havde taget sig til hoften et par minutter før jeg havde ringet - og så var besvimet. Så nu er han på vej på hospitalet igen. Og jeg aner ikke hvor alvorligt det er eller hvad det er, fordi min mor blev nødt til at smide røret på og tage sig af min far.
Skrevet med krydsede fingre.
Update:
Første melding er at hans hofte højst sandsynligt er røget ud af led, hvilket -åbenbart- forklarer at han kunne besvime af smerte. Så nu er han under fuld bedøvelse for 3. gang på 14 dage, hvilket i sig selv er uheldigt og ikke ufarligt. Men hvis han så ovenikøbet skal gennem en genoptræning af hoften mens han kommer sig oven på 2 slags kræft, så er det endnu et langt sejt træk han har foran sig. Fuck Shit Crap.