Afgørelse

Selv om nogen mener det er nemmere at bearbejde en sorg når man har nogen at bebrejde, så er jeg egentlig glad for at det i dag blev fastslået at der ikke er grundlag for at kende nogen skyldig i Troels’ død. Vi savner ham jo lige meget, ligegyldigt hvad, og det er rart ikke at kanalisere sin sorg over i et had til et andet menneske.
Nu er det afgjort. Det var et frygteligt uheld. Og vi savner stadig Troels. Meget.