Pyh.
En af de uger der trækker tænder ud er ved at være slut.
Siden torsdag i sidste uge har vi ventet på den første afklaring omkring min fars nye kræftsygdom. Det prægede hele denne uge og jeg har sendt den gamle mange tanker. Jeg ku’ godt unde ham lidt ro på den front. Tirsdag og onsdag var jeg på super intensivt kursus i OJS, Open journal System, som jeg skal bruge i mit arbejde på Arkitektskolen i fremtiden. To super fine instruktører tæskede mig igennem to jam-packed dage. Kun mig. Og dem. Tirsdag aften var dejlig. Jeg hang ud med Anne, Stine og Carsten i Århus. Middagen hos Stine var skide hyggelig. Vi stegte pølser med temperament. Stine tegnede efterfølgende sådan en.
Torsdag fik vi at vide at min fars “nye” kræftknude tilsyneladende er isoleret til et begrænset område og derfor kan opereres væk. Det sker på torsdag. Det var den bedste nyhed vi ku’ få når nu det skulle være. Fredag fik jeg bekræftet mit førstehåndsindtryk af min specialevejleder, der virker som noget nær det bedste match jeg ku’ finde nord for alperne. Og så sluttede en alt-for-mange timers arbejdsuge med fest til den lyse morgen fredag, og fødselsdagmiddag hos min arkitektfætter i går, lørdag. Han laver altid forrygende mad og serverer Barbaresco i gavmilde mængder. Jeg gav ham vores spil, Konsensus, som vi straks indviede med 5 andre gæster. Det er dejligt at alle tager SÅ godt imod det. Og i dag, søndag? Kaffe, musik og mere kaffe.