Om ACTA, SOPA og PIPA

Debatten ruller.

Som en løbeild spreder den sig ud over internettet: HVAD er ACTA? Hvorfor må vi ikke følge med i processen omkring en handelstraktat der får indflydelse på hele den vestlige verden? Hvorfor skal det foregå uden om FN og WTO? I går skrev jeg selv dette indlæg, og flere medier kom på banen i går. Retfærdigvis skal det siges at visse medier før har omtalt ACTA (fx. Information og comon.dk) men ikke før nu, hvor en ceremoniel underskrivelse af ACTA har fundet sted, og hvor den franske observatør Kader Arif har råbt vagt i gevær (med henvisning til ret grelle problematikker), er der rigtig sket noget. Information (her og her), Politiken, DR, Ekstra Bladet - de fleste kredser om underskrivelsen og at få insidere (Darrel Issa er en anden) råber højt om det de mener er en meget problematisk handelsaftale. Jeg mener vi bør stræbe efter følgende:

1 at få vished om hvorvidt den udgave af ACTA som ceremonielt blev underskrevet i går (som er udfærdiget i april sidste år) er den nyeste/aktuelle (UPDATE: der linkes nu her (i bunden af artiklen) til den seneste udgave af ACTA, fra august 2011 - bekræftet af redaktør på Information Nikolai Thyssen, der modtog det i går fra Udenrigsministeriet (se kommentarsporet)
2 at få uvildige jurister til at gennemgå ACTA
3 at få en god forklaring på hvorfor FN og WTO skulle holdes ude af processen
4 at få uddybet og enten bekræftet eller forkastet Kader Arifs påstande
5 at få klarlagt hvilke stramninger der reelt er tale om i forhold til ytringsfrihed og privatliv (og i det hele taget, retsligt)

Dette citat fra ACTA lugter langt væk: "the proliferation of counterfeit and pirated goods, as well as of services that distribute infringing material, undermines legitimate trade and sustainable development of the world economy, causes significant financial losses for right holders" for det er præcis det samme falske (groft overdrevne) grundlag som SOPA og PIPA blev baseret på. Læs her hvorfor det er forkert.

Der tegner sig et billede af en panisk ophavsretslobby, som simpelthen ikke forstår world wide web anno 2012. I virkeligheden siger denne gamle vittighed en helt masse om situationen. Den er hentet her.

Heavy rains start and a neighbour pulls up in his truck. "Hey Bob, I'm leaving for high ground. Want a lift?" Bob says, "No, I'm putting my faith in God." Well, waters rise and pretty soon the bottom floor of his house is under water. Bob looks out the second story window as a boat comes by and offers him a lift. "No, I'm putting my faith in God." The rain intensifies and floodwaters rise and Bob's forced onto the roof. A helicopter comes, lowers a line, and Bob yells "No, I'm putting my faith in God." 

Well, Bob drowns. He goes to Heaven and finally gets to meet God. "God, what was that about? I prayed and put my faith in you, and I drowned!" 
God says, "I sent you a truck, a boat, and a helicopter! What the hell more did you want from me?"

How does that apply to this situation? 

Same thing. The tech industry keeps sending Hollywood the tools it needs to save itself... and Hollywood keeps "waiting" for some miraculous savior, while missing all of the tools it's been offered to save itself:
All I can think is: we gave you the Internet. We gave you the Web. We gave you MP3 and MP4. We gave you e-commerce, micropayments, PayPal, Netflix, iTunes, Amazon, the iPad, the iPhone, the laptop, 3G, wifi--hell, you can even get online while you're on an AIRPLANE. What the hell more do you want from us? 

Take the truck, the boat, the helicopter, that we've sent you. Don't wait for the time machine, because we're never going to invent something that returns you to 1965 when copying was hard and you could treat the customer's convenience with contempt.

UPDATE 29. januar:

Emilie Turunen (SF, MEP) bekræfter overfor mig at hun har underskrevet denne deklaration som tager afstand fra de metoder med hvilke ACTA er blevet skabt, samt fra det indhold der angiveligt bliver resultatet. Du kan finde en overskuelig liste over de danske eu-parlamentarikere der har underskrevet deklarationen mod ACTA (og de 4 der ikke har underskrevet den) ovre på bitbureauet.

Skrmbillede_2012-01-29_kl

Brev om ACTA til Europaudvalget i Folketinget

I mandags skrev jeg en e-mail til Christel Schaldemose og Emilie Turunen angående min bekymring for den forestående underskrivning af ACTA-traktaten, fordi Schaldemose og Turunen har at gøre med forbrugerbeskyttelse i EU. Jeg har stadig ikke hørt fra dem. I går blev ACTA-traktaten underskrevet, blandt andet -beklageligvis- af Danmark. I går skrev jeg derfor nedenstående brev til Europaudvalget. Jeg aner ikke om det er det rigtige organ men Europaudvalget beskrives således: Europaudvalgets sagsområder er sager, der behandles i Den Europæiske Union og WTO, og koordineringen af Folketingets behandling af disse sager. 

--
26. januar 2012

Til Europaudvalget i Folketinget

Dags dato har Danmark underskrevet ACTA, den hidtil mest omfattende verdensomspændende traktat til kontrol og overvågning af personer på world wide web. Det foregik angiveligt i Japans udenrigsministerium.  

ACTA kommer helt uhørt til at operere uden for FN, WIPO og WTO.

Fordi forhandlingerne om traktaten har været hemmeligholdt, har offentligheden ikke haft nogen mulighed for at debattere traktatens vidtrækkende konsekvenser.
Vilkårene beskrevet i de offentligt frigivne udkast til ACTA truer på flere planer offentlighedens interesser, herunder angiveligt hver bekymring specifikt fraskrevet af forhandlerne.
Tidligere har bl.a. USA skrevet under, til trods for protester fra 75 juraprofessorer. Ved en konference i Washington College of Law udtrykte 90 forskellige delegerede fra 6 forskellige kontinenter samstemmende en dyb bekymring for de forventede konsekvenser af traktaten.

Jeg ønsker svar på hvilken (evt. hvilke) dansk EU-politiker der i dag i Japan skrev under på ACTA, lige som jeg vil opfordre Europaudvalget til straks at foretage de nødvendige foranstaltninger til at få bragt klarhed omkring konsekvenserne af ACTA for danskere og andre EU-borgere, og i det hele taget få belyst processen som virker fordækt, udemokratisk og en skændsel mod almindelig sund fornuft.

Venlig hilsen,
Jeppe Morgenthaler

-- 

Jeg ved at flere andre prøver og har prøvet at råbe politikerne op. Hvis du læser dette, og kender til andre politiske instanser som det ville være mere korrekt at rette denne henvendelse til, må du meget gerne skrive det i en kommentar på dette indlæg. Endelig bør du læse hvorfor Kader Arif netop har opsagt sit arbejde med at undersøge og rapportere om ACTA. Det er skræmmende læsning.

Synsvinkel

Jeg har lige siddet og læst denne artikel om Cheff-crewet og deres for mig ganske ukendte succesår, sidste år. Der var to ting jeg hæftede mig ved, udover mit diminutive indblik i undergrundsmusikscenen i Danmark. Det ene var den for mig positive udvikling at flere og flere får succes uden om de etablerede pladeselskaber. Det har for mig længe fremstået absurd at jeg sku' betale kr. 149,- for en ny cd, så en eller anden pladeselskabsboss ku' have et penthouse-glaskontor på 5th Avenue. Og ja, i dén sammenhæng vil jeg hellere støtte Apple, da iTunes Store er nemt og bekvemt tidligt en lørdag morgen i forhold til at trave ned til - og derefter igennem TP når den åbner, for -måske- at finde en enkelt Steely Dan- eller Paul Simon-skive på tilbud, som vil gøre en god værtindegave på et senere tidspunkt.

Nå men altså, al magt til musikerne og sånnoget.

Det andet og ikke direkte forbundne var at caféen Saxons blev omtalt som en musikcafé, hvor nogen af de unge musikere nævnt i artiklen hang ud. Nogen fra det "kreative" venstreorienterede miljø på Nørrebro. Og så slår det mig endnu en gang hvor edderspændt rasende jeg var over at de møgunger huggede mad og penge fra Mark Saxon, en flink australsk saxofonist og kok, der flyttede til København for 15-16 år siden, og som jeg kom til at kende og spille med. Han var en ekstremt arbejdsom fyr der lavede Københavns til prisen bedste brunchburger, og som for sine sparepenge åbnede Saxon's på Jagtvej og hurtigt tiltrak sig et fast klientel af stamgæster. Det gik egentlig ret godt, indtil naboerne begyndte at male graffiti på vinduerne (når de ikke smadrede dem), hugge pant og det der var værre og generelt opføre sig ad helvede til over for ham. Og til sidst havde han ikke hverken penge eller lyst til at blive ved med at betale deres pubertære udskejelser og rejste hjem til Melbourne.

Jeg har selv været til koncerter i Ungdomshuset, men har aldrig følt mig velkommen. Hvis ikke ens garderobe var så sort som stamklientellets blev der generelt set skævt til en. Og selv om måden huset blev solgt og revet ned på overskred enhver sans for fornuft og medmenneskelighed, så savner jeg ikke Ungdomshuset en brøkdel så meget som jeg savner den flinke australske saxofonist og kok som de møgunger drev til at rejse hjem til Australien. 

Åbent brev til danske klassiske musikere

Nedenstående er sendt til et par af mine venner der deltager i den øjeblikkelige offentlige debat om vilkårene for klassiske musikere i Danmark

--

Kære klassiske musikere i Danmark

Hvor er I?

Ok, i øjeblikket er I da akkurat til at få øje på i den offentlige debat, men tilsyneladende kun fordi I står overfor at miste en stor del af jeres offentlige støtte.  Misforstå mig ikke. Jeg nyder selv at høre klassisk musik, både live og i hverdagen derhjemme og på arbejdet. Den klassiske musik kan noget som den rytmiske musik ikke kan. Så dette er ikke en håndgranat fra den anden skyttegrav.

Men det virker desværre som om at vi, jeres potentielle tilhørere, kun hører fra jer når det kniber med pengene. Og det er simpelthen ikke godt nok. I har ganske givet et kernepublikum, typisk ældre borgere med både tid og penge til at gå til ofte (lidt dyrere) klassiske koncerter. Men I har også et potentielt publikum der boltrer sig på de sociale medier, hvor vi stopfodres med rytmisk musik, fordi den rytmiske musik er inkluderende, åben og imødekommende og har indtaget world wide web med 100 km/t. Det samme kan man desværre (endnu) ikke sige om den klassiske musik. Den er i nogen grad elitær, med et nuanceret og mangefacetteret udtryk der kræver meget af sin lytter. Det er der intet i vejen med (tværtimod). Men vi mangler jer simpelthen i vores hverdag. Vi mangler at I også innoverer og re-itererer jeres ansigt udadtil, at I henvender jer til os og at I optræder de steder vi befinder os.

Og nej, det er ikke nok at I har et personligt website. Hvis ikke I vil fremstå som en lukket, elitær del af samfundet må I springe ud på det dybe vand og udforske Vimeo, YouTube, Twitter, Google+ og så videre og så videre og præsentere dét den klassiske musik kan i formater der hører til i 2012. Et eksempel på en der har gjort det er Greg Anderson, som slet ikke er verdens bedste pianist, men som i sin videoperformance af Ligetis L'escalier du diable () formår at sætte en grundpræmis op for nysgerrige lyttere, som bliver holdt lidt i hånden og vist ind i den klassiske musiks verden uden at føle sig dum og uvelkommen - og på den måde har han fået knapt 400.000 visninger af sin video.
I bliver nødt til, i disse år, at komme på banen og være langt bedre til at promovere jer selv og den klassiske musik de steder hvor vi, jeres potentielle lyttere, befinder os. I er meget velkomne herude. Vis at vi er det samme dér, inde i jeres verden.

Bedste hilsner,

Jeppe Morgenthaler

Første test af Mattebox

Hver dag tager jeg 5 minutters break et stykke tid efter frokost og går en tur ud på Operaøen som har en stor parkeringsplads helt ud til vandet. Den er god at lade tankerne løbe af sted på, ud over vandet, opad, hvor end de skal hen. I dag havde jeg en ny app med i telefonen. Mattebox, som er en fotoapp til iPhone. Den er bygget op med Konicas Hexar som forbillede. Alt er nemt at gå til og det føles egentlig bare som om man lige skal vænne sig til knapperne. Funktionerne er få men gennemarbejdede og jeg tror jeg bliver rigtig glad for den. Her er de to første forsøg, uredigeret+redigeret (direkte på telefonen med vinterkolde, bare fingre midt på parkeringspladsen). Det skal nok blive bedre med tiden. Tjek den ud.

 

Img_0287

 

 

Img_0307

 

 

Img_0300

 

 

Img_0305

Hører du klassisk musik?

Er der mon nogen her der hører klassisk musik? Jaja, det er en meget vag kategorisering der i denne sammenhæng også skal dække meget bredt.

Men altså, hører du det?

Jeg gør. Og jeg ku' egentlig godt tænke mig at dyrke den side af musikken meget mere - og sammen med andre tweeps (og andre jeg møder online og offline). Jeg er selv til meget forskelligt, lige fra de store symfonikere (med Shostakovichs 5., Bruckners 7. og  Brahms 4. som personlige favoritter) til andre sværvægtere som Stravinskys mesterværk Le sacre du printemps, Bartóks fantastiske Divertimento i 3 dele og Ligetis eventyrligt moderne Musica Ricercata, eller hans etuder for den sags skyld. Og jeg er meget nysgerrig, så hvis du har forslag der ligger i forlængelse af min lidt spredte fægtning, når det kommer til smag, så byd endelig ind! Og skriv om det på twitter, så det hele ikke går op i hipsterindie, hvis jeg må være så generaliserende.

Hvem her hører klassisk musik? Kom frit frem!

…og så lige en anbefaling hvis du er helt på bar bund. Dette album er helt suverænt, hvis du vil springe direkte ud på det dybe:
Skrmbillede_2012-01-02_kl
 

Farvel 2011, Goddag 2012

Det har været et underligt år. 2011 er fløjet af sted, synes jeg. Jeg har haft mere travlt end jeg kan huske nogensinde før at have haft.

Min uddannelse synger på absolut sidste vers. Jeg er i gang med specialet og til næste år bliver jeg færdig som cand.it.

Det har også været et år hvor mange omkring mig har været syge. Mængden af sclerose-, kræft- og andre alvorlige diagnoser i min vennekreds har været forfærdende. Og min far har været frygteligt syg af kræft det meste af året - men ser ud til på forunderlig vis at komme sig. Det går langsomt, men det går fremad.

Hårdest var det at miste Troels i august. Det var uvirkeligt. Det er det stadig. I dag var vi 7 venner sammen ude at se hans grav. Den stærkeste følelse i dag var den tilfældige uretfærdighed der er i at et venligt, videbegærligt menneske dør så lang tid før det er hans tid, samtidig med en taknemmelighed over at dele sorgen med så gode mennesker. Ja, det var det værste der skete i år, men læg så ovenig venners og families sygdomme og Troels' dødsfald endnu et (alt) for tidligt dødsfald, nemlig en vens teenagesøn, et par skilsmisser i den nærmeste vennekreds, en barndomsven der nær døde af meningitis og venners børns alvorlige sygdomme i puljen og 2011 står som et annus horribilis.

Troels
 
Det har været tungt til tider. Men det har dog ikke været ulykker det hele. 
Jeg har nået mange ting i 2011 som jeg er glad for. Vi fik udgivet vores brætspil efter 3 lange års udvikling. Det er en dejlig fornemmelse. Det er en fed lyd når man stiller sådan en kasse på et bord. Klonk.
Konsensus

Der blev også sparket gang i mit stemmearbejde og i skrivende stund ser det ud til at jeg får radiodebut i januar som fortæller (og 5 andre stemmer) på historien 'Hvem danser twist & hvem danser polka?'på DRs Radio Ramasjang (den for børn) - det bliver sjovt, og hvis bogen/cd'en bliver udgivet, hvilket det tyder på, så bliver den god. Sangene er rigtig gode og det er fedt at tage del i et positivt, kreativt projekt. 
193919_10150127595763367_63285

På mit arbejde på Arkitektskolen har jeg netop relanceret et internationalt forskningstidsskrift, noget jeg har arbejdet på i et års tid sammen med designforskere og forskningsbibliotekarer fra USA og Australien. Det er dejligt at komme i mål (som det hedder på det sprog man taler der) med så langvarig en proces.

Pageheadertitleimage_en_us

Der er mange der har lavet twitterlister over de sjoveste eller mest interessante og læseværdige tweets. Det har jeg ikke orket. Men jeg har da gjort mig nogle tanker om hvad Twitter betyder for mig. Twitter er blevet nærmest et metabegreb for mig, i det jeg hele tiden ser folk fra twitter privat eller på gaden og derfor ikke nødvendigvis er på Twitter når jeg interagerer med dem. Twitter er blevet en slags superleverandør af venskaber i krydsfeltet mellem professionel interesse og den gode interpersonelle kemi. Det er kommet efter 3 år, så hvis du ikke er på Twitter men har lyst til at gi' det en chance så husk på at du ikke nødvendigvis høster frugterne første sæson. Men interaktionen og venskaberne er værd at vente på, skal jeg hilse at sige. Twitter er blevet det ene fænomen jeg ikke kan forestille mig at undvære i 2012. Facebook bliver mindre og mindre vigtigt, Google+ har stadig masser af potentiale, men Twitter er the dog's bollocks. Tillad mig at citere en god veninde. 2012 skal indeholde more cowbell, more wine & more fun.

Jeg ønsker alle der måtte læse dette et rigtig godt nytår.

Service, no service

I løbet af de sidste 14 dage har jeg været i kontakt med to servicevirksomheder der begge i mine øjne fejlede i deres service.

Det første var ved købet af en ny telefon gennem teleselskabet 3. Ikke fordi telefonen ikke ku' telefonere. Det var en mandagsudgave jeg havde fået, og den byttede 3 uden at kny. Faktisk oplevede jeg en fremragende service i 3-huset på Vimmelskaftet. Nej, det var da jeg fik en oversigt fra 3 i forbindelse med overgangen fra gammel telefon til ny at jeg fik kaffen galt i halsen. Der var et "fortsættelsesgebyr" på kr. 199,-. Jeg skrev straks til 3 og spurgte hvad det mon dækkede over. Jeg fik dette svar: 

"Når du opretter/forlænger et abonnement er der administrative omkostninger forbundet derved. Dette være lønning til personale der taster din ordre osv. Dette tager vi enten et oprettelsesgebyr eller et forlængelsesgebyr for."

Hm. Det kunne de jo ret problemfrit have lagt ind i prisen, så jeg ikke skulle trækkes med gebyrer, og ikke følte mig røvrendt. Irma tager jo heller ikke gebyr fordi jeg bliver ved med at handle der. Jeg synes det er et rasende forkert signal at sende til en trofast kunde.

I går skulle jeg så købe den sidste julegave, et gavekort til Fitness World (bare rolig, modtageren læser ikke med her) og i den forbindelse gik jeg ind på deres website og så at der fandtes en webshop. Dog var der intet gavekort at finde. Og heller ingen e-mail-adresse, med mindre man ville skrive til den dedikerede firmaløsnings-adresse. Men jeg skulle jo ikke have nogen firmaløsning. Jeg spurgte twitter. Jo, den kunne jeg skam godt skrive til. Ok, det gjorde jeg. Hurtigt derefter kom der svar. 

"Du skal bare gå til dit lokale (fitness-)center, de kan sælge dig et gavekort." 

Nu er det så heldigt at der ligger et Fitness World-center lige ved siden af min arbejdsplads, så jeg smuttede der forbi på vej hjem. 

"Nej gavekort sælger vi ikke. Du kan selv købe adgang, hvis du vil have mulighed for at træne". 

Hm. Jeg kørte slukøret hjem og skrev en hurtig mail til samme adresse om min oplevelse på det givne center. "Nå det var da mærkeligt, de burde ellers have en masse liggende". Ja, ærligt talt, det lyder da lidt mærkeligt. Men jeg var jo taget hjem. Så nu er pengene blevet brugt på noget andet.