Jeppe Morgenthaler - Trying to gather it all in one place
« Back to blog

Reaktioner på hårgimmick

I mandags fik jeg klippet et Apple logo i nakken.
Det ryger nok efter de tre julefrokoster jeg skal til i dag og to
dage frem.
Det har jeg fået rigtig mange sjove kommentarer til, på gaden,
på studiet, og nu altså også på nettet.

Nogle begyndte at diskutere det på twitter, og en ytrede sig
ved at konstatere at fans nogle gange skader et brand mere
end de gavner det. Og i øvrigt at jeg fortjente offentlig spot og hån.

Nuvel, en sådan frisure kan måske retfærdiggøre en del kommentarer
og også himmelvendte øjne, hovedrysten osv. Men at det ligefrem skulle skade Apples
brand at jeg går klippet således, og at det kalder på offentlig spot og hån
havde jeg alligevel ikke forestillet mig.

Der er en tydelig tendens face to face til at pc-brugere synes det er plat, og Applebrugere
synes det er sjovt. Det siger det vist egentlig meget godt.










Loading mentions Retweet

Comments (2)

Dec 17, 2009
jonasjuhler said...
Takker for anonymitet, men står nu gerne ved, at de stærkt ladede kommentarer kom fra mig :) Jeg mener selvfølgelig ikke, at det skader Apples globale image med dertilhørende negativ påvirkning af aktiekurser, at du har klippet et Apple-logo i nakken.

Men når et brand eksponeres i offentligheden på en måde, der skaber en del opmærksomhed - så enten hjælper det brandets image - eller skader det. Altså får jeg positive associationer omkring det brand - eller negative?

Og personligt så giver en Apple-hairdo mig lige så meget lyst til alu-computere som Sidney Lee giver mig lyst til at gå med bandana og læderjakke...

Og ja, jeg er pc-bruger (bortset fra diverse iphones og ipods), men derfor synes jeg nu heller ikke, at Zune Tattoo Guy var særlig cool...

Dec 17, 2009
Apple hairdo var ikke tiltænkt at give nogen lyst til at købe Apple. Det er en gimmick, lissom mænd der gror midlertidigt overskæg eller kvinder der tager paryk på i byen. Jeg tror ikke at en fjollet frisure kan få folk til at gøre hverken det ene eller andet. I hvert fald ikke hade eller elske et brand mere end de måske gør i forvejen.

Og jeg synes heller ikke at Zune Tattoo Guy er særligt cool - først og fremmest fordi en reklametatovering er langt ude, og fordi Zune er et grimt produkt fra en r**kedelig producent.

Leave a comment...

 
To leave a comment on this posterous, please login by clicking one of the following.
Posterous-login     twitter