En hvid mands problemer

For en uge siden købte jeg en ny telefon. En dyr en. Nøøj, jeg var glad for den. Nu var der endelig* masser af plads til hele mit musikbibliotek OG dertil en masse musik som jeg synkroniserede fra Rdio. Hvor nemt kan det være!? Jeg hentede hurtigt en masse nye apps til den, ting jeg havde ventet på at komme i gang med fordi den telefon jeg havde haft før var en håbløst gammeldags udgave af den telefon jeg nu havde fået fingrene i. Noget med 3GS… hvem kan snart huske den slags. Det er jo en hel uge siden!

Der var bare et problem. Jeg kunne ikke telefonere fra den. 

En telefon til over seks tusind kroner som ikke ku’ telefonere. Nå. Jeg måtte indlevere den i går hos de (i hvert fald for mit vedkommende) rasende servicemindede folk i 3huset på Vimmelskaftet. De så på den i en time og gav mig så en helt ny telefon. Nøøj jeg var glad for den. NU var der endelig*…
Der var bare et problem. Jeg kunne ikke sende og modtage sms'er på den.

Nå. Det begyndte at gå mig på nerverne. Jeg følte mig nærmest socialt handikappet ved ikke at have en telefon der duede. De rare mænd i 3huset på Vimmelskaftet gjorde store øjne da jeg i dag kom tilbage med den telefon de netop havde udleveret i går. 
De spurgte om de måtte prøve at gendanne den nye-nye on the spot. Jeg havde jo back-up derhjemme så det var ikke noget problem. Shit, nu ku’ den sende - OG modtage - beskeder igen! De kloge sagde at det kunne være et problem i indstillingerne af min gamle telefonprofil Eller måske noget virus. Der var ikke andet for end at prøve at gendanne min egen telefon fra de gamle indstillinger éen gang til, og hvis det stadig koksede, så lave en ny profil til telefonen.
Hjem med mig på cykel gennem non-stormen og i med telefonen. Shit, App'en crashede igen. Det var altså noget i indstillingerne af min gamle telefonprofil der fik beskeder-app'en til at crashe hver gang den skulle bruges. No prob, tænkte jeg. Alle mine kontakter, mine kalendre, al min musik, så meget jeg ku’ komme i tanke om, kunne gendannes i en ny telefonprofil. Jeg skulle jo bare indtaste min profil i et par social-media-apps . Så jeg tog springet og geninstallerede forfra. Nyt navn, valg af indhold der skulle synkroniseres, fik droppet en masse apps jeg aldrig brugte (mange, faktisk) og de få jeg bruger hele tiden. Genstartede. Yes, nu fungerede det hele. Og jeg ku’ sende beskeder igen! OG modtage dem!

Og sådan noget skal da fejres med 3 stjerner i dagens udgave af Angry Birds-kalenderen. Angry Birds, hvor jeg har 3 stjerner på alle baner i alle 3 udgaver. Wait a minute, der er jo slet ingen stjer…. NOOOOOOOOOOO!!!