Wish I Was Here

- er titlen på den kommende film fra Zach Braff. Som mange andre var jeg kæmpe fan af Scrubs og har været serien igennem forfra mange gange. Men det var da han lavede Garden State at jeg for alvor fik øjnene op for dybden af hans talent. Det er en af de fineste små film jeg har set. Den har snart 10 år på bagen og en ny film fra ham er længe savnet.

Det bliver der rådet bod på nu. Kickstarter, inklusiv en forrygende introduktionsvideo fra ZB & Co., slår til igen og efter 2 dage har han samlet 1,7 af de 2 millioner dollars han skal bruge for at realisere filmen. Der er altså noget forrygende fedt ved at donere håndøre til en film der bliver skabt uden filmselskabernes kassetænkning og helt på kunstnerens præmisser. Det giver også en masse udfordringer og selvfølgelig risiko for at filmen bliver noget lort. Den risiko tager jeg gerne en lille del i.

Og jeg glæder mig til Wish I Was Here.

UPDATE: Efter 4 dage er “vi” på $2,1 mio og dermed $100.000 over målet med 26 dage tilbage!

Jeg donerede $10 til Melissa Polinars kommende EP i går

Jeg har været ret vild med Melissa Polinar i et stykke tid.

Så da muligheden for at støtte hende dukkede op i form af en kickstarterkampagne,
sprang jeg til og donerede 10 dollars.

Du kan se og høre hendes ret fantastiske ‘Never Change’ her:

Vær med, hvis du synes hun er go’.
Alt fra $1 og op er cool. Projektet kører her: