Fremdrift

image

Jeg har i en årrække haft ansvaret for en del af den australske trommeslager og komponist Virgil Donatis online-tilstedeværelse®. Det udtaler han sig om her.

De seneste par år har det blandt andet inkluderet at jeg har samarbedet med YouTube gennem deres Content Verification Program og at jeg er community manager på hans Facebook-side.

Sidstnævnte har oplevet en flot fremdrift i år og det tilskriver jeg næsten udelukkende det fantastiske indhold vi har produceret. Vi hyrede den amerikanske multikunstner Carl King til  atfilme og producere et par højkvalitets videoer, som vi har delt på Facebook, YouTube og Vimeo. Især de direkte uploads til Facebook (i modsætning til YouTube-indlejring) har givet pote. Således har vi af flere gange nået ud til flere hundredetusinde mennesker, gennem organisk deling/spredning. Og siden er så småt ved at runde 80.000 fans (likes).

image

image

Oveni var det en stor oplevelse at få lov at lave coveret til hans seneste udgivelse sammen med min fætter, arkitekten Lars Steffensen. Det blev et utroligt flot resultat, som jeg er meget stolt af.

image

Det er min forventning at vi i første halvdel af 2014 runder 100.000 fans på Facebook, men det er ikke et mål i sig selv. Målet er at blive ved med at producere mere super godt indhold - så kommer de nye fans af sig selv.

Semiviral cm-succesoplevelse

image

I går morges oploadede jeg en video til Virgil Donatis Facebookside. Det er en minidokumentar med musikklip og interviews med et par af musikerne der spiller på hans nye album. Samme album som min fætter og jeg arbejdede på i foråret, hvor jeg var projektleder på artwork og han lavede al grafikken.

Jeg lagde, som altid, videoen ud på både Virgils YouTubekanal og Vimeo-ditto. De to kanaler har et ikke helt overlappende publikum, derfor gi'r det mening at have to kanaler.

Og så gjorde jeg noget jeg ikke har gjort før, nemlig oploadede videoen direkte til Facebook, altså ikke som indlejret YouTube/Vimeovideo men direkte i Facebooks eget videos/photossystem.

Videoen har, efter 27 timer, følgende -for os imponerende- stats:

203 har kommenteret den
1.072  har delt den
2.337 har like'et den
217.856 har set den

Al aktivitet er organisk. Vi har ikke købt nogen promotion af videoen og som jeg ser det har især fire faktorer spillet ind i hvad der skete det forløbne døgns tid: 

1. Det voksende publikum vi har på hans FB-side (+51.000 fans/likes).
2. Det at videoen omhandlede et nyligt udgivet album, som er en utvetydig succes blandt disse fans. 
3. Den ekstraordinært gode kvalitet i forhold til Virgils typiske videoer.
4. At jeg oploadede videoen direkte i Facebooks eget system.

Nok ikke mindst det 4. punkt.

Jeg vidste godt at Facebook belønner fuldblodsoploads højere end embeds, men altså først ved denne video, med så meget immanent potentiale, har vi set det gøre så stor en forskel. Videoen var set af 1000 mennesker efter 5 minutter. På et tidspunkt hvor hans største geografiske fanbaser sover.

Værd at skrive sig bag øret, at når indholdet først er spot on, så skal man absolut benytte sig af Facebooks egen videodeling og ikke blot indlejre YouTubevideoer. Men her må jeg godt… :)