Tale til min fars bisættelse

image

                                 Min far illustreret af Susanne Koefoed


Kære Mogens

Jeg lærte hurtigt at du var mere end en brik i familiepuslespillet. Mere end ‘far’. Derfor kaldte jeg dig aldrig Far, men altid Mogens. Store-Mogens. Bas-Mogens. Det var jo nok Bas-Mogens der var den afgørende faktor, da jeg som 7-årig fik et trommesæt i fødselsdagsgave. Med det plantede du musikken grundigt i mig. Tak for det. Også selv om vi havde en kort og uskøn omvej gennem mine violin-øvetimer i det gamle hus på Vestergade.

At du en gang om måneden fyldte stuen til en øver med dit orkester, og konstant hørte jazz i radioen, gjorde at jeg både kunne høre og elske forskellene mellem Johnny Hodges, Lester Young, Ben Webster og Coleman Hawkins, inden jeg var 12.

Du havde en drøm om at jeg skulle være skakspiller, og du skulle rejse med mig jorden rundt, og lave mad til mig. Maden lavede du, men jeg blev hjemme. Det var nok meget godt, for ellers havde Store-Mogens måske ikke lært mig glæden ved at vente gæster, glæden ved det gode måltid og glæden ved at eksperimentere i køkkenet.

Din naturlige forståelse for sprogets finurlige mangfoldighed er også noget du med entusiasme tog med fra din side af familien og såede i vores lille kernehus, hvorfra den voksede op og satte tunge versefodaftryk på mangen en sang i festligt lag - og den satte afstikkere i mig, der uddannede mig i Nordisk Sprogvidenskab. Også det, kan jeg takke dig for.

At du engang bildte mig ind at kapgængere gik så hurtigt, at de sku’ løbe for at stoppe igen, er noget af det sjoveste nogen nogensinde har fundet på. Er du klar over hvor mange af mine venner der har grædt af grin over den geniale, uskyldige løgn mellem en voksen og et barn?

Desværre lærte du mig også ufrivilligt en vigtig lektie over de senere år. At når man holder sine bekymringer for sig selv, bliver de større og tungere, og jo mere man gør det, jo sværere er man at hjælpe. Det gør jeg alt for at gøre anderledes. Jeg deler mine sorger med mine venner. Lader dem vide når jeg er ked af det og helt nede, og at deres nærvær og trøst og råd hjælper mig op igen. Du blev aldrig god til at dele dine sorger og det gjorde det svært at hjælpe dig. Det er jeg ked af, men lektien er jeg glad for. Mine venner er med i dag for at hjælpe mig med at sige farvel til dig.

Du lærte mig hvordan man kan have vidt forskellige slags venner, som sagtens kan introduceres for hinanden, når bare man kridter banen op med åbenhed, humor, en bid brød, musik på anlægget og måske en øl. Eller to. Eller tre. Jeg har den største og kærligste beundring over at der blandt os i dag sidder venner der har kendt dig i 60 år. Det er et eksempel jeg vil gøre mit yderste for at efterleve og gentage.

Farvel, Store-Mogens, Bas-Mogens, Bobber, Monne, Mox, Købmanden, Mogens ovre fra nummer 4. Dejlige, søde, sjove, musikalske far.

image