Godt Nytår

De sidste par år er jeg blevet slemt nedtrykt, når jeg har tænkt over hvilket år det har været. 2013 var hårdt fordi min far var syg af en række kræftsygdomme. 2014 var slemt fordi min mor også fik kræft. 2015 var hårdt fordi de begge blev psykisk syge ovenpå deres fysiske sygdomme; den ene med depression, den anden med manisk psykose.

2016 har også været hårdt. Af mange forskellige grunde. Og ja, jeg synes det er ok at indsætte mange af de storslåede kunstnere der døde i år. Mange af dem var mine store forbilleder.

3. januar flyttede vi min mor på plejehjem
10. januar døde David Bowie
14. januar døde Alan Rickman
24. marts døde Johan Cruyff
21. april døde Prince
3. juni døde Muhammad Ali
1. juli flyttede vi min far på plejehjem
29. august døde Gene Wilder
30. august blev jeg fyret
9. november døde Leonard Cohen
24. december havde jeg den værste juleaften jeg har haft
25. december døde George Michael og Alphonse Mouzon
27. december døde Carrie Fisher
28. december døde hendes mor

Det gjorde forfærdeligt ondt at flytte begge mine forældre på plejehjem inden for et år, og det gør ondt at se sine helte dø på stribe, uanset om de havde alderen til det eller ej.

Men 2016 har også budt på så mange gode, fantastiske, sjove oplevelser:

Og jeg har mødt, kysset, krammet, grinet, skrålet og skålet med de bedste, sejeste, mest kreative og sødeste mennesker man kan ønske sig.

Møs og Godt Nytår!

/J

Shanice, Y'all!

Hun sang med Ella Fitzgerald i en KFC-reklame da hun var 8 år gammel; hun hittede på verdensplan med I love Your Smile i 1991 og hun har en af de vildeste koloratursopranstemmer i moderne R&B.

Jeg dansede med de store piger til ILYS nytårsaften 1992, men forelskede mig først rigtigt i Shanice da hun optrådte med Babyface på hans livealbum/dvd i 1997, hvor hun fuldstændigt overstrålede den fraværende ’First Lady of LaFace’, Toni Braxton. Se og hør blot: