Jeg ku’ simpelthen ikke holde mig fra at fortsætte gårsdagens eksperiment med min nye mikrofon. Det er tydeligt at jeg lige skal lære den at kende, men det er også tydeligt at det med tiden nok skal lade sig gøre.
Der er mindst 1 større fejl i dette podcast - kan du mon høre hvad det er for en? Her det i hvert fald - Podcrastination #2, med både filmmusik, dansk musik og smukke ballader. Hvis du har bud på soundcloudnumre jeg kunne inkludere i fremtidige temaudsendelser, så smid dem i kommentarsporet! God fornøjelse.
Podcrastination #1
Dedikeret til Philip Petersen, aka @pippipsi
Endnu et prøvepodcast - tak, @pippipsi !
Det taler i virkeligheden for sig selv:
(Jeg sang vocoder-lead + kor og programmerede (lidt) bas + trommer - Hannibal spillede guitar, bas, keyboards, trompet og sang kor)
Gravity
Det er længe siden en film har påvirket mig fysisk på den måde. Jeg tog mig selv i at holde vejret og spænde i maven over lange passager i filmen. Og i nat drømte jeg utallige billeder fra den.
Uden at sige mere kan jeg sige at det var årets filmoplevelse for mit vedkommende. Min varmeste anbefaling.
Update:
Ok, et par ord mere…
Jeg har visualiseret scener fra filmen hele dagen i dag. Jeg så den i går aftes og den sidder fast på nethinden.
Den minder mig om første gang jeg hørte Kitaro og Jean Michel Jarre. Det var samme aften, hos mine forældres venner på Ærø. Jeg var 12 år gammel og jeg var fuldstændig blown away over at to mennesker på hver deres måde kunne skabe en sådan skønhed og storhed, og orkestrere det med så stor stilhed. Ja ja, siden gik det galt for både Kitaro og Jarre, men de havde fat i noget helt centralt tilbage i 70'erne og starten af 80'erne.
Jeg tror Gravity har muligheden for at blive kendt for et paradigmeskifte i filmkunsten. Den formår at sætte nye standarder for uro, ro, klaustrofobi, agorafobi, angst i al almindelighed, skrøbelighed, menneskelighed og måske flere ting endnu - i filmens verden. Og så har Steve Price skabt et helt fantastisk soundtrack. Se den, og lad os snakke om den. Hvad synes du om den?
Podcrastination
Ovenstående er den mulige titel på et eventuelt tilbagevendende podcast fra min side. Jeg har længe holdt af formatet men har savnet en anledning til at få det prøvet. Det gør jeg sådan set stadig, så nu er anledningen altså bare… at få det prøvet! Her indledningsvis på absolut amatørvis - og på bedste beskub, uden decideret velegnet udstyr.
Af fremtidige emner er følgende oplagte: Musik, sprog, gadgets, arbejdsliv, trommer, networking, film og tv. Og jeg vil samtidig lede efter oplagte samtalepartnere/gæster.
Herunder finder du det aller første spæde forsøg, optaget direkte på en iPhone 4S, inklusiv høje synkelyde, spytsmask, anglicismer og uden manuskript. Derfor glemte jeg også at få sagt at stemmetemaet jo kom i spil allerede med Susannas bløde røst - og jeg glemte hvad Snarky Puppys koncertserie hedder, nemlig ‘Family Dinner Volume One’.
Men al begyndelse er svær. Det være hermed dokumenteret og skåret ud i pap. Links til omtalte stemmefænomener følger nedefter i dette indlæg.
- ELEKTRONISTA (bestyret af Christiane Vejlø)
- TECHSISTENS (bestyret af Patrick Damsted og Susanna Rankenberg)
- HARDDISKEN (bestyret af Henrik Føhns og Anders Høeg Nissen)
- SCIFI SNAK (bestyret af Jens Hjerrild Poder og Anders Høeg Nissen)
Shanice, Y'all!
Hun sang med Ella Fitzgerald i en KFC-reklame da hun var 8 år gammel; hun hittede på verdensplan med I love Your Smile i 1991 og hun har en af de vildeste koloratursopranstemmer i moderne R&B.
Jeg dansede med de store piger til ILYS nytårsaften 1992, men forelskede mig først rigtigt i Shanice da hun optrådte med Babyface på hans livealbum/dvd i 1997, hvor hun fuldstændigt overstrålede den fraværende ’First Lady of LaFace’, Toni Braxton. Se og hør blot:
Ny arbejdssituation, trendspotting og bladditto
Da der blev lidt tomt i kassen måtte jeg som bekendt gå på halv tid hos memit, og skulle sporenstregs finde et andet deltidsjob. Det er nu landet, så fra 1. november er jeg deltidsansat i reklamebranchen. Et lille bureau har budt mig hjerteligt velkommen og I får mere at vide når deres nye website er online.
Selvfølgelig bliver der en indkøringsfase hvor jeg skal lære at balancere de to jobs mentalt og praktisk, men jeg glæder mig meget til at have to steder at lægge min energi - og få energi fra!
Da jeg havde landet jobbet forleden gik jeg glad og opløftet gennem København og bællede kaffe og kom til at se ned på de utroligt smukke og afvekslende farver i bunkerne af nedfaldne blade, i forskellige parker i byen, Hans Tavsens Park, Assistens Kirkegård, Landbohøjskolens Have og Rektorparken. Se billederne nederst.
Men først endnu et kapitel i den succeshistorie der i øjeblikket er mit arbejde med Virgil Donatis Facebookside. Den seneste video vi lagde op er nået ud til mere end 400.000 Facebookbrugere. Det overgår vores vildeste fantasier. Generelt ser den seneste statusrapport rigtig godt ud, ikke mindst på den baggrund at al trafik er organisk:
Jeg er i dag sprunget ud som gæsteblogger på DenFri. Hvis du vil teste mine evner som trendspotter - og evt. få en introduktion til ASMR, også kaldet brain orgasms, så er det her det foregår.
Nå, men det var de der blade…
Tanker fra en perfekt lørdag
Det havde været en lidt omtumlet uge, sidste uge - med en ny arbejdssituation der skulle bundfalde sig.
Men fredagen havde blot rundet sin 13. time da jeg kunne trække en gammel sweater på og suse med s-toget mod Frederikssund, hvor jeg blev hentet i bil af Henrik og Thomas - de er brødre, og nemt to af de mennesker jeg har brugt mest tid sammen med de sidste 10 år.
Ikke mindst på kyststrækninger forskellige steder på Sjælland, for vi kan lide at fiske. Så jeg havde pakket fiskestangen og sat nye smarte kroge på mine ørredblink. (de går lidt mindre hårdt til fisken og er nemmere at tage ud (= mindre stress for undermålere som vi genudsætter).
Jeg havde et par dage foran mig i absolut bedste selskab. D'herrers kærester og nyligt producerede afkom sad i et sommerhus med varm kaffe og ventede på os. Og de er så skide søde, både kvinderne og børnene.
Der er mange af mine andre venner der ikke forstår vores kærlighed til lystfiskeriet. Så hvad *er* det vi så godt kan lide - udover friskfanget fisk?
Det er ro. Og tid. Ro, som ingen anden, når man flyder rundt i en lille jolle på fjorden, 3 mand, et par kølige bajere og en sol der bager dovent ned fra oktobers ellers gråblå himmel. Og tid, fordi det er ligegyldigt om vi sidder der i en time eller fire. For der bliver ikke sagt så meget. Der bliver pruttet lidt. Og grinet af dét. Og så bliver der snakket om tidligere fisketure, om musik (vi er alle musikere) og kvinder. Men meget af tiden bliver der ikke sagt en skid. Der driver vi bare rundt - eller ligger for anker, og fisker. Helst efter havørreder, men når det er sæson er hornfisk en anden favorit.
Så her sad vi, efter en blæsende, overskyet fredagsfisketur, i lørdagssolskin og pruttede. Og fiskede. Og snakkede. Efteråret er glimrende ørredvejr og selv om den lidt blæsende fredag havde været kold, havde vi alligevel mod på en lang tur lørdag. Og der var bid. Og bid igen. Og igen. Og vi fangede 8 havørreder på fire timer. Alle, undtagen en, lige under målet (40 cm) og da vi var fem voksne der skulle spise, lod vi også den ene målfisk gå igen. Så kan den jo vokse sig lidt større til næste gang.
For vi skal ud igen. Vi har fisket i 25 år og det ser ikke ud til at vi bliver trætte af det foreløbig. Roen, tiden, øllene, grinene. Og friskfanget fisk.
Kære netværk af dygtige, dejlige mennesker
Kære netværk af dygtige, dejlige mennesker.
Min arbejdsplads, memit, er her i opstartsfasen sårbar på en række fronter. En af dem er økonomien.
Det der var en nær-fuldtidsstilling til mig er med øjeblikkelig virkning blevet skåret til det halve, hvilket betyder at jeg står en lille smule (ret meget) med håret i postkassen. Det er gamet i en start-up, men det betyder at jeg får brug for ekstraindtægter i form af en deltidsstilling på omkring 15 timer om ugen, i hvert fald de næste par måneder og med øjeblikkelig virkning.
Måske er det tidspunktet hvor jeg skal prøve selvstændig-kasketten, men jeg er også åben for faste deltidsstillinger som community-manager, copywriter, mere generel kommunikationsmedarbejder og lignende.
Og jeg har brug for al den hjælp jeg kan få.
Du og dem du måske sender dette videre til kan læse andres mening om mig her: morgenthaler.tumblr.com/anbefalinger
Jeg håber du vil sende det videre i dit eget netværk. Det ville være en stor hjælp.
De bedste hilsner,
Jeppe
jeppe . morgenthaler @ gmail . com
I anledning af Anna og Jons bryllup
I går var jeg til sommerens 4. og sidste bryllup - endnu en helaftensforestilling med sange, taler, dans og sindssygt godt selskab. Mine dejlige venner Anna og Jon blev gift. Jeg kender dem fra danskstudiet, hvor vi har en dejlig tradition med at skrive lejlighedssange. Jon er Metallicafan med stort fucking M og jeg tænkte jeg ville kombinere de to ting. Jeg valgte den fine ‘Jeg Plukker Fløjlsgræs’ og beholdt 1. og 4. vers for så at introducere to vers, nemlig min oversættelse af 'Nothing Else Matters’, som jeg sku’ ha’ til at passe på versefødderne. Dette er resultatet.
Mel: Jeg plukker fløjlsgræs
En vår er kommet så mildt og stille med drømmedufte om mark og vang. På sølvstreng klimprer den friske kilde, og fuld af sødme er fuglens sang. Jeg plukkerfløjsgræs og ridderspore, jeg plukker mandstro og jomfrusko. Men blodet brænder i mine årer, mit lille hjerte har ingen ro.
Lad hjertet hamre, lad blodet strømme, mens barmen runder sit hvide lin. Snart kommer helten fra mine drømme, skønt ingen ved det, er han dog min.
Jeg plukker fløjsgræs og ridderspore, jeg plukker mandstro og jomfrusko. Dig gi'r jeg alle mit hjertes blomster, for du har taget mit hjertes ro.
I er så tætte, selv fra hinanden - ku’ ikke være et bedre par
For evigt tror vi på, I vil være, og intet andet betydning har
Tør godt at være sårbare sammen - livet er jers, på det sæt I vil
De ord er ikke kun nog’d jeg siger og intet andet betydning har
Jeg søger tillid, den viser du mig - hver dag for os er jo noget nyt
Med åbent sind for en anden tilgang - og intet andet betydning har
Aldrig kun plejes, hvad andre plejer og aldrig hylde en status quo
Fordi vi ved I er noget særligt, det kan man mærke, det vi ved, jo!
Tillykke! - and nothing else matters
/Jeppe
Om politiske konsekvenser...
I forbindelse med Skattesagen mod en række venstrepolitikere og deres rådgivere + diverse skatteansatte, nærmere bestemt i lyset af det nye ‘mystiske brev’, antydes det af mange såkaldte eksperter, at det kan få konsekvenser for venstrepolitikerne hvis de har løjet i sagen.
Ha. Ha… HA HA HAHAHAHAHAH
Hvornår, siden tamilsagen, har det haft andet end absolut midlertidige konsekvenser for Venstrepolitikere at de løj? Tidligere skatteminister Fogh blev bakset ud på røv og albuer efter kreativ bogføring. Konsekvensen var… at han blev statsminister, hvor han fik lov til at lyve, prale og sjofle sig gennem sin ministertid, lige som hans nærmeste ministre gjorde det.
Jeg skulle blive så grundigt overrasket hvis det får nogen langsigtede konsekvenser for Venstrepolitikere at de har løjet i denne sag. Det virker historisk set først og fremmest som et incitament for Venstrevælgere til at belønne dem ved førstkommende lejlighed.
2 cents. Out.
Semiviral cm-succesoplevelse
I går morges oploadede jeg en video til Virgil Donatis Facebookside. Det er en minidokumentar med musikklip og interviews med et par af musikerne der spiller på hans nye album. Samme album som min fætter og jeg arbejdede på i foråret, hvor jeg var projektleder på artwork og han lavede al grafikken.
Jeg lagde, som altid, videoen ud på både Virgils YouTubekanal og Vimeo-ditto. De to kanaler har et ikke helt overlappende publikum, derfor gi'r det mening at have to kanaler.
Og så gjorde jeg noget jeg ikke har gjort før, nemlig oploadede videoen direkte til Facebook, altså ikke som indlejret YouTube/Vimeovideo men direkte i Facebooks eget videos/photossystem.
Videoen har, efter 27 timer, følgende -for os imponerende- stats:
203 har kommenteret den
1.072 har delt den
2.337 har like'et den
217.856 har set den
Al aktivitet er organisk. Vi har ikke købt nogen promotion af videoen og som jeg ser det har især fire faktorer spillet ind i hvad der skete det forløbne døgns tid:
1. Det voksende publikum vi har på hans FB-side (+51.000 fans/likes).
2. Det at videoen omhandlede et nyligt udgivet album, som er en utvetydig succes blandt disse fans.
3. Den ekstraordinært gode kvalitet i forhold til Virgils typiske videoer.
4. At jeg oploadede videoen direkte i Facebooks eget system.
Nok ikke mindst det 4. punkt.
Jeg vidste godt at Facebook belønner fuldblodsoploads højere end embeds, men altså først ved denne video, med så meget immanent potentiale, har vi set det gøre så stor en forskel. Videoen var set af 1000 mennesker efter 5 minutter. På et tidspunkt hvor hans største geografiske fanbaser sover.
Værd at skrive sig bag øret, at når indholdet først er spot on, så skal man absolut benytte sig af Facebooks egen videodeling og ikke blot indlejre YouTubevideoer. Men her må jeg godt… :)
Slut med panoptikon
Over sommeren fik jeg lov at skrive det første indlæg i et nyt tiltag som DR2 kalder Input. Det er derfor også publiceret her.
–
I Danmark er der pr. dags dato registreret mere end 1,1 billion stykker information om danskernes gøren og laden: Hvem du og jeg ringer til, sms'er til, hvornår vi gør det og hvorfra vi gør det.
Det er rundt regnet 180.000 såkaldte sessionslogninger pr. dansker eller ca. 500 poster pr. dansker, pr. døgn. Logningen er netop blevet forlænget, uden revision, med et år - efter afstemning i folketinget.
Det ville, kan man tænke, give mening, hvis logningen - som det er hensigten - udmøntede sig i indsigt i kriminelle netværk for politi og efterretningsvæsen. Men sessionslogningen har i følge PET indtil videre givet brugbar data i forbindelse med 1 sag. 1 sag.
Det vil, for nu at skære det ud i pap, sige at der er blevet registreret mere end 1 billion indtil videre komplet ubrugelige sessionslogninger, af vi danskeres færden på nettet. Telelogningen som er paraplybegrebet for denne slags registrering af vores gøren og laden, har siden 2007 kostet os mindst en halv milliard kroner.
Er det pengene værd? Nej, et enkelt brugbart tilfælde af informationer opnået ved sessionslogning er ikke en halv milliard kroner værd. Men hvad langt mere alvorligt er, vi har som samfund ikke råd til at mistænkeliggøre hinanden på den måde. Wachowskibrødrenes film ‘V For Vendetta’ fra 2005 virkede som en overdrevet fremtidsdystopi, men ser ud til at være påbegyndt i virkelighedens verden uden større hurlumhej i Danmark, for et par år siden.
Kan vi være tilfredse med det? Nej, det kan vi vel ikke, men da politikerne angiveligt stadig er fortalere for et veritabelt panoptikonsamfund, må det være den enkelte borgers ansvar at råbe vagt i gevær.
Det samme syntes at være Edward Snowdens logik, da han for nylig lækkede en række hemmeligholdte dokumenter om USAs omfattende og systematiske overvågning af både landsmænd og udlændinge gennem det tophemmelige PRISM-program. Snowden var ansat i det, selv for amerikanske agenturers standarder, hemmelighedsfulde NSA, National Security Agency.
Han kunne dokumentere at PRISM-programmet metodisk overvågede verdensborgere via Facebook, Google, Apple og flere andre firmaer og tjenester, benyttet af snart sagt hvem som helst verden over. Og da han havde gjort det stak han af til Hong Kong og siden Rusland, hvor han nu afventer verdenssamfundets kollektive reaktion.
Skal vi lade ham sejle sin egen sø, eller skal vi sige at nu er det nok. Det ville klæde os gevaldigt hvis vi så op fra vores mobiltelefoner, eller vores reality-tv-udsendelser og et øjeblik overvejede hvilket samfund vi lever i. Det er et overvågningssamfund - så meget er på det seneste slået fast med syvtommerssøm. Men er det det vi gerne vil have? Nej, vel? Derfor bør vi lade vores politikere stå til ansvar for denne negative spiral der er det digitale panoptikonsamfund. Inden vi lander midt i Wachowskibrødrenes dystopi. Der er ikke langt, så det er nu vi skal reagere. Alle sammen.
Dejlig sommer og nyt job!
Hold nu kæft mand, det har jo været en sommer som ellers kun minderne kan male barndommens lange sommerdage og -aftener, 3 superbryllupper og et 4. på trapperne. Pyh.
Med lidt for meget hvidvin og grillmad og is, som har kostet på vægttabsprojektet. Det arbejder jeg på at kickstarte igen. Blandt andet ved at gentage mit FC25K-program (from couch to 5k). Det går såmænd udmærket, bortset fra et overbelastet knæ. Forhåbentlig kun en lille sten på vejen.
Og så har jeg fået nyt job. Sig hej til memits nye community manager! Jeg er på memit 32 timer om ugen. Det betød meget for mig at kunne sætte tempoet en anelse ned og ikke arbejde 37 timer om ugen - for så får jeg tid til de mange andre dejlige projekter jeg elsker at have fingrene i. Og det bakker de fuldstændig op om. De er så seje.
Og memit er spændende. Der er en række firmaer der på forskellige måder forsøger at ordne information overload i strømmen. Den digitale strøm der vælter ind på Twitter, Facebook osv osv (og så -effing- videre!).
memit er videndeling, gone social. Og så er det dansk! Vi sidder lige inde i Vestergade og gi'r kaffe hvis du kommer forbi.
Logikken er som følger:
Vi glemmer altid hvor vi så det link dér, den artikel dér, den video dér - som var så god, og som vi jo så godt ku’ bruge lige nu, til at illustrere noget overfor en kollega, en ven, en bekendt. Og vi fik jo ikke lige bookmarked den. Eller gjorde vi? Og så læser vi en endeløs række af ustrukturerede bogmærker igennem for -som regel- alligevel ikke at finde hvad vi søgte.
memit løser det med en clipper - en enkelt knap i vores værktøjslinje, som clipper den artikel du læser, eller udvalgte dele af den, som du så kan tagge med indholdsemne, navn, alt hvad du vil, og kommentere det. Så gemmes den automatisk til din memit-profil, hvor alle kan få glæde af at læse og dermed vide det samme som dig. Og du bliver selv klogere at at se hvad dine kolleger, venner, bekendte eller ligesindede læser, deler og like'er. Det hele er gjort delbart, du kan have lukkede eller åbne stykker viden, og dele dem i grupper hvis du har lyst til det.
Det hele er egentlig meget bedre og simpelt forklaret i de her videoer. Se dem! For min skyld. Nej. For din skyld!
Jeg håber at I der læser med vil bruge et øjeblik på at overveje hvor fedt det ville være at få styr på alt det vi møder og elsker online. Så det ikke bliver i de kedelige siloer rundt om på nettet - men kan samles éet sted, hvorfra vi kan dele det med verden og selv blive klogere på hvad andre interessante mennesker læser og bekymrer sig om.
Grow smarter. Together.
Velkommen til memit! Her er min profil: http://memit.com/morgenthaler
Start using memit from memit on Vimeo.
Find all your content on memit from memit on Vimeo.
Build and Collaborate with your Collections from memit on Vimeo.
Stolt med stolt på
Jeg har efterhånden skrevet mange gange om den gang jeg mødte Virgil Donati for første gang, her i København i 1996. I september spillede han med Allan Holdsworth på Jazzhouse og jeg hev min fætter Lars med derind. Lars er en utroligt dygtig arkitekt og en helt fantastisk tegner.
For at gøre en lang historie ret kort, så viste jeg Virgil nogle af Lars’ tegninger og Virgil var solgt på stedet. Vi besluttede i fællesskab at Lars sku’ tegne og designe coveret og bookletten til Virgils kommende album, In This Life. Jeg har siden oktober sidste år fungeret som projektleder og bindeled mellem disse to kunstnere og øvelsen har været at få de to kunstneriske udtryk til at mødes bedst muligt.
Jeg kan med meget stor stolthed sige at den øvelse lykkedes. Jeg er så glad for hvordan det endelige produkt tager sig ud. Virgil er også i den 7. himmel over resultatet. Og i morgen udkommer albummet, som download og som gammeldaws digipak cd. Begge udgaver kan bestilles her.
Forleden legede jeg for første gang med en Maschine (fra Native Instruments) og sådan en bli'r jeg sgu nok nødt til at spare sammen til. Nuisj, hvor var den sjov at pille ved! (dshoig)
I samme session optog jeg min stemme gennem vocoder, og stykkede det her lille sommerhit sammen, med min ven Hannibal. Vi dedikerede det til vores dejlige ven Philip, den mest hjælpsomme mand nord for alperne. We love you PIP!
Og - nårh ja… så har jeg fået nyt arbejde :) -mere om det, snart.
GOD SOMMER!
I dag er det 100 år siden Stravinsky gav liv til ‘verdens første stykke rockmusik’ (tjek ved minuttal 3:40 i denne video) Le Sacre du Printemps, Forårsofringen. Det er stadig et fuldstændig uovertruffent stykke musik. Hør det i dag - og nyd det.
Wish I Was Here
- er titlen på den kommende film fra Zach Braff. Som mange andre var jeg kæmpe fan af Scrubs og har været serien igennem forfra mange gange. Men det var da han lavede Garden State at jeg for alvor fik øjnene op for dybden af hans talent. Det er en af de fineste små film jeg har set. Den har snart 10 år på bagen og en ny film fra ham er længe savnet.
Det bliver der rådet bod på nu. Kickstarter, inklusiv en forrygende introduktionsvideo fra ZB & Co., slår til igen og efter 2 dage har han samlet 1,7 af de 2 millioner dollars han skal bruge for at realisere filmen. Der er altså noget forrygende fedt ved at donere håndøre til en film der bliver skabt uden filmselskabernes kassetænkning og helt på kunstnerens præmisser. Det giver også en masse udfordringer og selvfølgelig risiko for at filmen bliver noget lort. Den risiko tager jeg gerne en lille del i.
Og jeg glæder mig til Wish I Was Here.
UPDATE: Efter 4 dage er “vi” på $2,1 mio og dermed $100.000 over målet med 26 dage tilbage!
Nærmest perfekt søndag
I dag var sådan en søndag hvor jeg ikke havde været ude lørdag, og derfor vågnede klokken halv syv og lå og hørte/læste nyheder i en halv times tid mens solen strømmede ind gennem tagvinduet.
Jeg indrømmer gerne at det første der lød fra højttalerne var Anne Linnets ‘Søndag i april’ - som faktisk ret godt beskriver en god søndag - mens jeg spiste knækbrød med ost og honning.
Opvasken blev næsten taget inden klokken var 9 og jeg travede ind gennem byen for at mødes med en gammel veninde, hvis mor døde for nyligt. Det er der selvfølgelig ikke noget perfekt ved, men vores samtale, mens jeg så hendes nye designværksted og vi købte kaffe hos 'Lækkerier’, gik på kastellet og sad på en bænk i solen, inden vi via nyboder endte i Kongens Have; dén samtale nåede omkring vores forhold til vores forældre, venskaber, New York, musik, de valg vi tager i livet og meget, meget mere. Alt sammen med en lydhørhed og en tagen-sig-tid til hinandens tanker, der ærligt talt er sjælden.
Jeg kunne, timer senere, slentre tilbage til en sol-lun, lur-indbydende sofa, fyldt op af en taknemmelighed over min egen evne til at etablere, og holde på fantastiske venskaber. Det er noget jeg godt tør sige jeg er god til.
Jeg fik også set halvanden times samtale mellem fem af forfatterne fra The Simpsons.
Endelig var det en søndag hvor jeg gik mere end en halv dag uden at bekymre mig om min mor. Fordi det faktisk går godt pt. Stille og roligt fremad. Men fremad.
Det sidste års tid har jeg spillet med en barbershoptrio hvori to af mine fætre synger. En af udfordringerne er oftest at få det til at swinge med blot en cajon og et par whiskers. Normalt giver stortrommen gode muligheder for at synkopere og hihatten er en god pulsholder for de andre musikere, så når man kun har en cajon + whiskers er det en udfordring.
Resultatet kan lyde sådan her.
Fin melankoli
Jeg fik endelig købt og læst Amalies flotte debut. Hvis man nogensinde har været forelsket, eller københavner, eller tænksom - eller bare er glad for ord i gode rækkefølger, så vanker der gensynsglæde. Og hvis der er gevinst på alle ovennævnte hylder får man valuta for hver en øre her.
Hun og jeg deler en lille bitte smule uskyldig historie fuld af fester og kys og det bliver jeg ikke mindre stolt af efter at have læst hendes forfatterdebut.
