Tak for i går, #twedagsbar

Tak for i går. Det var (igen-igen) en dejlig twedagsbar. Tak til Yelp, som gav en masse øl og drinks og lancerede sig selv i Danmark. 

Desværre (ironi coming up) fik jeg kun snakket med eller hilst på LauraJul, mortensax, ambusanga, khoyer, dukken, rasmuslind, laramulady, twesterby, huusom, chulu, wysiwit (kan du se pointen, læser?), charlottejorg, thamawat, mofling, annasbj, docnielsen, kriswager, simonpaarlberg, ifriiss, askhybel, marcusmunch, grapefrugten, (er det ved at sive ind nu, læser?) startsnakken, tobiedk, lolula, twomasc, dittedegn, mettebb, saintcav, lassephar, milroesen, kristinehald, (har du fattet at du sku' ha' været der, læser?) vesterby, michammel, baskedyt, egmose, andjohan, jonasjuhler, henrikisen, karinhoegh, tutmarie, galimatidsel, beatahope, overkongen, hellejensen, (er tiøren faldet, læser?) tambourinesam, lisbjerg, worsaae, greew, sinipes, claus, ernstpoulsen, nightgolfer, megamoller, kathrinevang, shartlev, marvincph og et par stykker mere (og undskyld til dem jeg nødvendigvis og uheldigvis glemmer i skyndingen). <-- Dét der betyder at hvis du ikke allerede har været til twedagsbar, så skal du med næste gang. Det er svært hyggeligt og du kan være heldig at rende ind i ovennævnte flinkheder galore. 

Følg hashtagget #twedagsbar på Twitter og vær klar med kalenderen, næste gang LauraJul sender invitationer ud. Vi ses! 

Twitter. Kvalitet vs kvantitet

Jon Lund har begået en god artikel ovre på K-Forum, om twitterfordomme, twittertal og twittersfæren som den tager sig ud nu i Danmark.

Twitter er, som Jon også konstaterer, en dværg i forhold til Facebook, men bortset fra at vi har kommet mærkaten 'socialt netværk' på begge dele, har de meget lidt til fælles. Og det har jeg savnet at nogen gjorde mere ud af når de analyserer Twitter. Det savner jeg også til dels hos Jon, mest fordi oplægget fra redaktøren (som det fremgår af artiklen) var noget provokerende og på den konto godt ku' ha' tålt en opsang om de klare forskelle.

Facebook er en pengemaskine. Der er fyldt med reklamer derovre, og succesen måles først og fremmest i antallet af brugere. Sådan fungerer Twitter ikke. Det svarer til at måle succesen af en privat madklub på antallet af medlemmer. Eller relevansen af et nyhedsmedie på mængden af information i hver udgivelse. Twitter handler - sat overfor Facebook - mere om kvalitet end kvantitet. Og om at følge de mennesker der er relevante i forhold til ens job, ens interesser, ens sociale omgangspleje osv. 

Man kan omskrive et gammelt Churchill-citat til at gælde for twittersfæren, der trods alt tæller flere hundrede millioner på verdensplan. Aldrig har så få genereret så megen viden for så mange. Med 'viden' må man selvfølgelig inddrage alt fra fagligt relevante links til alskens overfladiske morsomheder. Det er jo trods alt internettet. Men hvis blot man er god til en gang i mellem at luge lidt ud i hvem man følger kan man altså sætte sig til langbord med et hav af intellektuelle, kreative, morsomme, vidende, socialt kompetente og imødekommende mennesker. Og man behøver ikke at være venner med dem man følger, eller dem der følger en. Det er ikke en gruppe for din gamle skoleklasse, hvor du af almindelig misforstået høflighed ser gennem fingre med dine once-was skolekammeraters tilbagevendende anmodninger om at lade din Facebookstatus angive at også du -gerne i en time ad gangen- elsker din bror over alt i verden, at du er imod dyremishandling eller bare er helt vild med X-Factor. Den slags er der, hvis du selv luger ud når de dukker op, meget lidt af  på Twitter.

Men hvis du møder tweeps online, som virker værd at stifte bekendtskab med face-to-face, kan jeg på det varmeste anbefale at springe ud i den dybe ende af det bassin. Man kan blive skræmt over hvor hurtigt man kommer til at holde af den flok man "har mødt på twitter".

Om twittersfæren

For 659 dage siden oprettede jeg en twitterprofil.

Jeg havde meget svært ved at se det sjove ved det.
Designet var minimalistisk, men ikke på den gode måde og der var ret stille, syntes jeg.
Men jeg twittede løs og fik hurtigt 30-40 followers.

Af og til spamkonti, som jeg med stor ærgrelse måtte slette,
men efterhånden flere og flere, og jeg fandt løbende nye
interessante mennesker at følge selv.

Så for et års tid siden tog det fart. Flere kendte begyndte at twitte.
Også et par af mine egne favoritter (fx herherher og her).
Og det gik op for mig at følgende ordsprog i mine øjne har meget sandt i sig:

Facebook is a smart service used by simple people; twitter is a simple service used by smart people...

Men det største skred skete efter jeg i december 2009 skrev en julehilsen
til twittersfæren.

Jeg fik så megen god feedback, og min følelse af twittersfæren, som
et sted for videbegærlige, nysgerrige, hjælpsomme og supersociale
mennesker, voksede hurtigt.

I februar afholdt vi for første gang twedagsbar, med Laura Jul som indpisker.
Og fredag d. 9. holder vi nummer to.

Første gang var vi ca. 100, og denne gang bliver vi flere.
I mellemtiden har vi til twestival i Pumpehuset samlet 100.000 kr. sammen til concern.
Og i mellemtiden har jeg sendt 4000 tweets ud og fået 547 læsere.

Jeg har fornemmelsen af at twittersfæren er et af de vigtigste netværk for mig pt.
Det er samtidig sjovt, lærerigt, underholdende og idérigt.
Twittersfære, jeg er ret vild med dig.
Billede_3