Historien om det rejsende tweet

I morges ville jeg, som en del af et oplæg om sociale medier, demonstrere over for mine kollegaer hvor hurtigt og langt (hej, Australien!) et tweet kunne rejse på en time.

Præcis kl. 8:30 tweetede jeg "Er I søde at hjælpe mig med at livedemonstrere hvor hurtigt og langt et tweet kan rejse på en time? Pls RT! #rejsende_tweet #twitterdemo"
Jeg skrev det med vilje på dansk for at undersøge den danske twittersfære - men det blev undervejs oversat af andre til engelsk, svensk og norsk. Jeg noterede antal followers for hver af de tweeps der havde RT'et og talte således potentielle læsninger. Jeg havde ikke på forhånd talt med så meget som en eneste tweep om eksperimentet. Når jeg skriver læsninger er det fordi der naturligvis har været overlap; at flere har fået historien mange gange. Tak til Thomas for at påpege det.  

Kl. 8:45 havde 23 mennesker RT'et det, og derved havde mit tweet nået 12.882 potentielle læsninger.
Kl. 9:00 havde 45 mennesker RT'et det, og derved havde mit tweet nået 21.009 potentielle læsninger.
Kl. 9:20 havde +50 mennesker RT'et det og derved havde mit tweet nået 29.342 potentielle læsninger.
Kl. 9:30 havde +100 mennesker RT'et det og derved havde mit tweet nået +43.000 potentielle læsninger.

Kl. 11:00, altså efter eksperimentet officielt sluttede, er det blevet RT'et mere end 200 gange og har nået et potentielt antal læsninger på mere end 60.000. Imidlertid er det sådan at favstar.fm kan afsløre præcis hvor mange reelle enkeltpersoner et tweet når og tallet for mit tweet er 37.387. På en formiddag. Det er jeg vanvittigt imponeret over.

Del meget gerne dette og brug det hvis nogen (kollegaer, chefer, venner) betvivler twitters potentiale. 

Det nåede så langt som til Sverige, Norge, Australien, New Zealand, Sydfrankrig og Singapore men jeg vil meget gerne opdateres på om det nåede til andre lande inden for den time eksperimentet varede.
Jeg -og mine imponerede kollegaer- vil godt takke jer alle samme mange, mange gange for jeres deltagelse. 

Screen_shot_2011-11-07_kl

Ny twitterclient og en præmie til @kmdk !

Yorufukurou

I forrige indlæg efterlyste jeg tips til en ny twitterclient efter min elskede Nambu var blevet forladt af sine udviklere og nu sejlede sin egen sø, hvilket resulterede i for mange fejl efterhånden.

Der er kommet en pæn håndfuld anbefalinger, både her på bloggen og på twitter, hvor jeg altid poster links til mine blogindlæg. Selv om jeg bruger Echofon på min telefon var den ikke lige det jeg ledte efter på Mac'en. Det samme gælder Hibari, som dog lokkede lidt, fordi det var en for mig helt ukendt client. Tweetdeck har på designfronten altid aet mig mod hårene og Twitter for Mac havde ikke alle de funktioner jeg ledte efter.

Twitterriffic var nok det tætteste jeg kom på en favorit, indtil Karen i 11. time bød ind med YoruFukurou, der med det samme vagte en vis interesse. Ikke blot er den elegant lavet og for eksempel meget nem at styre to eller flere konti fra, den har også et udpræget Macinterface og ligner til forveksling Nambu, hvorfor jeg var solgt på stedet. Derudover er den gratis, hvor flere af de andre koster en lille sum penge. Ikke noget der i sidste ende ville have skilt mig fra en client hvis den var bedre end de andre. Men YoruFukurou er præcis hvad jeg ledte efter, og er derfor min nye twitterclient. Tak, Karen, der er en udgave af Amon Tobins nye 'Isam' på vej til dig, og tak til jer andre for de gode forslag!

Isam

 

Bloggen har fødselsdag! /Fødselsdagskonkurrence!

I dag går bloggen ind i sit 7. leveår.

Jeg havde med garanti ikke tænkt så langt frem da jeg i sin tid påbegyndte mine onlineskriverier for 6 år siden.

Det at blogge (og alle de ting der er kommet i kølvandet!) har givet mig et meget stort netværk af interessante, nysgerrige og kreative mennesker. Mennesker jeg ville have haft mere end almindelig svært ved at lære at kende hvis ikke det havde været for bloggens mulighed for asynkrone samtaler og kommentarer. Og fra bloggens verden har jeg taget en parallel rute sammen med mange andre, gennem forskellige online modefænomener: MySpace, Facebook, Quora, LinkedIn, Diaspora, Twitter og senest Google+.

Disse har med skiftende held udfordret, hjulpet os og snuppet megen søvntid i de sene aften- og tidlige nattetimer. Og det er stadig det hele værd. Onlinebekendtskaber bliver for det første lynhurtigt til offlineditto, og så rummer de (altså I!) en videnmængde der kan matches af få systemer.

Og i den anledning udskriver jeg en lille konkurrence, for min elskede twitterclient Nambu er langsomt ved at gå i stykker, efter den for et godt stykke tid siden blev forladt af den sidste programmør. Jeg har brug for en ny der på samme måde er integreret i Mac'ens logik og låner de samme funktioner i form af genvejstaster, tastekobinationer osv. og samtidig har en overordnet funktionalitet der gør den til din yndlingstwitterclient (til Mac).

Og den der anbefaler den client jeg ender med at vælge får en iTunesgave i form af Amon Tobins nye soniske mesterværk, albummet Isam. Alt hvad du skal gøre er at skrive et par linjer, eventuelt i stikordsform, i kommentarfeltet om hvorfor jeg skal bruge den client du anbefaler. Hvis der er flere der har anbefalet den jeg ender med at bruge trækker jeg lod mellem jer. På forhånd tak og skål i formiddagskaffe!

Isam

 

Twitter. Kvalitet vs kvantitet

Jon Lund har begået en god artikel ovre på K-Forum, om twitterfordomme, twittertal og twittersfæren som den tager sig ud nu i Danmark.

Twitter er, som Jon også konstaterer, en dværg i forhold til Facebook, men bortset fra at vi har kommet mærkaten 'socialt netværk' på begge dele, har de meget lidt til fælles. Og det har jeg savnet at nogen gjorde mere ud af når de analyserer Twitter. Det savner jeg også til dels hos Jon, mest fordi oplægget fra redaktøren (som det fremgår af artiklen) var noget provokerende og på den konto godt ku' ha' tålt en opsang om de klare forskelle.

Facebook er en pengemaskine. Der er fyldt med reklamer derovre, og succesen måles først og fremmest i antallet af brugere. Sådan fungerer Twitter ikke. Det svarer til at måle succesen af en privat madklub på antallet af medlemmer. Eller relevansen af et nyhedsmedie på mængden af information i hver udgivelse. Twitter handler - sat overfor Facebook - mere om kvalitet end kvantitet. Og om at følge de mennesker der er relevante i forhold til ens job, ens interesser, ens sociale omgangspleje osv. 

Man kan omskrive et gammelt Churchill-citat til at gælde for twittersfæren, der trods alt tæller flere hundrede millioner på verdensplan. Aldrig har så få genereret så megen viden for så mange. Med 'viden' må man selvfølgelig inddrage alt fra fagligt relevante links til alskens overfladiske morsomheder. Det er jo trods alt internettet. Men hvis blot man er god til en gang i mellem at luge lidt ud i hvem man følger kan man altså sætte sig til langbord med et hav af intellektuelle, kreative, morsomme, vidende, socialt kompetente og imødekommende mennesker. Og man behøver ikke at være venner med dem man følger, eller dem der følger en. Det er ikke en gruppe for din gamle skoleklasse, hvor du af almindelig misforstået høflighed ser gennem fingre med dine once-was skolekammeraters tilbagevendende anmodninger om at lade din Facebookstatus angive at også du -gerne i en time ad gangen- elsker din bror over alt i verden, at du er imod dyremishandling eller bare er helt vild med X-Factor. Den slags er der, hvis du selv luger ud når de dukker op, meget lidt af  på Twitter.

Men hvis du møder tweeps online, som virker værd at stifte bekendtskab med face-to-face, kan jeg på det varmeste anbefale at springe ud i den dybe ende af det bassin. Man kan blive skræmt over hvor hurtigt man kommer til at holde af den flok man "har mødt på twitter".

Om twittersfæren

For 659 dage siden oprettede jeg en twitterprofil.

Jeg havde meget svært ved at se det sjove ved det.
Designet var minimalistisk, men ikke på den gode måde og der var ret stille, syntes jeg.
Men jeg twittede løs og fik hurtigt 30-40 followers.

Af og til spamkonti, som jeg med stor ærgrelse måtte slette,
men efterhånden flere og flere, og jeg fandt løbende nye
interessante mennesker at følge selv.

Så for et års tid siden tog det fart. Flere kendte begyndte at twitte.
Også et par af mine egne favoritter (fx her, her, her og her).
Og det gik op for mig at følgende ordsprog i mine øjne har meget sandt i sig:

Facebook is a smart service used by simple people; twitter is a simple service used by smart people...

Men det største skred skete efter jeg i december 2009 skrev en julehilsen
til twittersfæren.

Jeg fik så megen god feedback, og min følelse af twittersfæren, som
et sted for videbegærlige, nysgerrige, hjælpsomme og supersociale
mennesker, voksede hurtigt.

I februar afholdt vi for første gang twedagsbar, med Laura Jul som indpisker.
Og fredag d. 9. holder vi nummer to.

Første gang var vi ca. 100, og denne gang bliver vi flere.
I mellemtiden har vi til twestival i Pumpehuset samlet 100.000 kr. sammen til concern.
Og i mellemtiden har jeg sendt 4000 tweets ud og fået 547 læsere.

Jeg har fornemmelsen af at twittersfæren er et af de vigtigste netværk for mig pt.
Det er samtidig sjovt, lærerigt, underholdende og idérigt.
Twittersfære, jeg er ret vild med dig.
Billede_3