Jeppe Morgenthaler - Mest om musik og netværk

Musikstjerner på YouTube

Kender du Melissa Polinar? Eller for eksempel Jack Conte og Nataly Dawn? Siger Kutiman dig noget? Eller hvad med Amy Heidemann og Nick Noonan?

Well... måske har du hørt om Kutiman fordi...nåja fordi han er genial. De andre kender du måske også.

Men hvis ikke, så...
Kutiman har brugt lang (laaaang) tid på at indsamle YouTubevideoer, og lige så lang tid på at klippe dem sammen så
de passer sammen. På nye måder. Og på den måde laver han helt ny musik. Det er genialt. Ikke så meget idéen
som det resultat der er kommet ud af den. Ingen kunne vel have forestillet sig at han kunne få så meget godt ud af det.
Ham, og hans 'Thru You'-projekt skal du tjekke ud.
 
Amy Heidemann og Nick Noonan har en akustisk duo sammen. Den hedder Karmin Music. Det er noget med Karma, har Amy fortalt mig på twitter. Tjek nummeret 'Inside Out' ud på deres website. Det er fedt. Eller besøg deres kanal på YouTube.
 
Nataly Dawn og Jack Conte er kærester. Og de har også en duo. Den hedder Pomplamoose. Historien bag det navn skal jeg nok google for dig.
 
De minder om en blanding mellem The Bird and The Bee og Feist, og det er i min bog en stor ros. Hver for sig - for de er meget produktive - lyder de anderledes. Men stadig godt. Og så er de sjove. Og skide dygtige.
 
Melissa Polinar lyder måske som et navn fra Mandrillen, men det er det ikke. Hun er en kvinde med en ny guitar, en evne til at skrive
popmusik, og en rigtig god stemme. Hende skal du også tjekke ud.
 
Fælles for dem alle er at de mere eller mindre kun opererer online. De sælger plader online, oploader videoer online, og får rigtig, rigtig mange
followers og abonnenter på twitter, YouTube og hvor end de opererer. Og dét er interessant fordi de dermed har taget sagen i helt egen hånd og er gået uden om den meget trætte pladebranche der ikke kan andet end at brokke sig over at tingene har ændret sig for hurtigt til at de kunne følge med.
 
De - og flere med dem - går nye internetveje for at finde et publikum. Og publikummet er der.
Jeg sidder lige her og deler det med dig, og finder deres ting på iTunes, og køber det. Fordi det er godt.
 
God musik vil altid finde vej til et publikum. Det kunne pladeselskaberne måske lære lidt af.

Midt i en jazztid

Mens mange af mine venner ligger i urinstøv til op over begge ører på en mark nær ikke-stedet Roskilde bladrer jeg, med et glas rødvin i den ene hånd, programmet for årets jazzfestival igennem og smører hver formiddag sandwiches til eftermidddagens kombinerede brostenssidning og jazzlytning. 

 
Sådan har det været i 17 år, og sådan er det mere eller mindre også i år.
Men 17 år går ikke uden visse traditioner melder sig henad vejen.
 
Det er ikke Jazzfestival før jeg har fyldt stuen med Acoustic Guitars' 'Gajos in Disguise'
og The Ends 'Contents Irreplaceable' mange gange i ugen op til festivalstart.
 
Faktisk har det i 17 år heller ikke været jazzfestival uden af jeg på festivallens 2. fredag indfinder mig ved Pumpehusets udendørsscene og nyder førnævnte The End optræde.
For det gør de altid der, og altid på festivallens 2. fredag.
I år skal jeg desværre se meget langt efter den tradition, da Pumpehuset gik konkurs forleden.
 
Øv.
 
Men underboen har allerede lært 'Gajos In Disguise' og 'Contents Irreplaceable' at kende.
Og i år byder mit program både på Miles Davis' gamle superbassist Marcus Miller og den unge, smukke og dygtige bassistinde Esperanza Spalding. Det glæder jeg mig til.
 
Men jeg glæder mig lige så meget til at gøre som jeg gjorde for 17 år siden, for endelig har jeg ferie til at slentre rundt og fange lidt Jacob Fischer hist og lidt Hugo Rasmussen pist. Lidt A-Team her og lidt Thomas Blachman dér (og ja, han er en virkelig, virkelig god jazztrommeslager).
 
Og det er første gang i mange år at jeg har ferie i Jazzfestivallen.
 
Hej Jazzfestival, gamle ven.
Godt at se dig igen.

--
Et lille minde fra sidste års jazzfestival.
Til jam på La Fontaine en tropenat i København.
 

Moodagent

Det er sgu ikke uden en vis entusiasme og stolthed at jeg kan se Moodagent

Jeg arbejdede i sommer som konsulent for Syntonetic, der har bygget Moodagent; 
mest med deres ordunivers og tidlig ux-sketching.

Det Moodagent kan, kan ingen anden musikservice:
Anbefale musik baseret på sindsstemninger.

Syntonetic rummer den fedeste flok dejlige musiknørder og jeg ønsker
virkelig at de får succes med Moodagent.

Hvis du har en iPhone, så tjek Moodagent ud nu (det er gratis pt!)

Yay!