Kender du Melissa Polinar? Eller for eksempel Jack Conte og Nataly Dawn? Siger Kutiman dig noget? Eller hvad med Amy Heidemann og Nick Noonan?
Well... måske har du hørt om Kutiman fordi...nåja fordi han er genial. De andre kender du måske også.
Men hvis ikke, så...
Kutiman har brugt lang (laaaang) tid på at indsamle YouTubevideoer, og lige så lang tid på at klippe dem sammen så
de passer sammen. På nye måder. Og på den måde laver han helt ny musik. Det er genialt. Ikke så meget idéen
som det resultat der er kommet ud af den. Ingen kunne vel have forestillet sig at han kunne få så meget godt ud af det.
De minder om en blanding mellem
The Bird and The Bee og
Feist, og det er i min bog en stor ros. Hver for sig - for de er meget produktive - lyder de anderledes. Men stadig godt. Og så er de sjove. Og skide dygtige.
Melissa Polinar lyder måske som et navn fra Mandrillen, men det er det ikke. Hun er en kvinde med en ny guitar, en evne til at skrive
popmusik, og en rigtig god stemme. Hende skal du også tjekke ud.
Fælles for dem alle er at de mere eller mindre kun opererer online. De sælger plader online, oploader videoer online, og får rigtig, rigtig mange
followers og abonnenter på twitter, YouTube og hvor end de opererer. Og dét er interessant fordi de dermed har taget sagen i helt egen hånd og er gået uden om den meget trætte pladebranche der ikke kan andet end at brokke sig over at tingene har ændret sig for hurtigt til at de kunne følge med.
De - og flere med dem - går nye internetveje for at finde et publikum. Og publikummet er der.
Jeg sidder lige her og deler det med dig, og finder deres ting på iTunes, og køber det. Fordi det er godt.
God musik vil altid finde vej til et publikum. Det kunne pladeselskaberne måske lære lidt af.
