Gode nyheder

For 3 år siden ringede en af mine tidligere undervisere på KUA og fortalte om en idé han havde til et brætspil. Med det samme jeg fik grundidéen forklaret var jeg klar på at være med. Vi samlede et lille entusiastisk hold bestående af MadsBoKristian, Bo (underviseren) og mig, og gik i gang med at konceptudvikle. Mange (mange!) lange aftener blev brugt på den gamle stempelfabrik på Ørnevej, hvor Mads og Bos selskab Soii på det tidspunkt havde alt hvad hjertet kan begære når det kommer til at lave prototyper af brætspil; laserskærer, industriprintere og ingen umiddelbare naboer at genere når vi, høje på koffein og overtræthed klippede og klistrede, skrev spørgsmål, diskuterede og udviklede gameplay til Konsensus, som det hedder.

De to Bo'er blev af praktiske årsager kærligt omdøbt henholdsvis FynBo og ByBo og i halvandet år arbejdede vi fem on/off på projektet. Vi nåede så langt som at have helt færdige prototyper som vi var meget tilfredse med. Det krævede dog stadig blod sved og tårer og rigtig meget tid - og da vi løb tør for penge og energi troede vi at løbet var kørt. 

Men for godt seks måneder siden siden opstod muligheden for Bo at få lov til at præsentere spillet til et branchearrangement arrangeret af Guldbrikken, og dér var en distributør der forelskede sig i spillet. Om 14 dage kommer det i handlen fra div. webshops og om en lille måneds tid på gaden i (fysiske) butikker - og Konsensus er netop, sammen med tre andre spil, blevet udvalgt blandt i alt 39 spil og er nomineret til prisen som årets voksenspil! Det er vi selvsagt rigtig glade for og vi glæder os vildt til at se spillet i butikkerne.

Konsensus
 

Du kan hjælpe mig

Jeg lægger, som nogen allerede ved, stemme til tusindbenet Torben i den kommende børnebog/cd 'Hvem Danser Twist & Hvem Danser Polka?". Sangen om Tusindbenet Torben er blevet nomineret til titlen som årets danske børnesang og du kan stemme på sangen om Torben lige her: http://www.spildansk.dk/assets/files/vote/

Men du skal selvfølgelig have muligheden for en lille smagsprøve først. Den er lige her:  (Du skal 1:35 ind i videoen hvis du vil springe direkte til den nominerede sang) Din hjælp i form af en stemme vil blive modtaget med ydmyg taknemmelighed. Tak!

Virgil Donati Band Highlights fra 3. september

Endnu engang sætter Virgil og Co. nye standarder for progressiv fusion på det lillebitte men omvendt proportionalt navnkundige spillested The Baked Potato.

Hvis du overhovedet er til den slags skulle du tage at tjekke den her highlights-video ud. Især Proto Cosmos sparker r*v.

Jeg og @dittebergstrom kan stadig rigtig godt bruge din stemme (det tager 1 minut)

Ditte og jeg har lavet et design som er med i konkurrencen om ITUs nye officielle t-shirt.

Du kan hjælpe os ved at like'e/synes om billedet og dernæst markere hvilken størrelse du eventuelt ville bruge, hvad du synes den skal koste (100,-/150,-/151,-) og om du umiddelbart er interesseret i at købe en. 
Du må altså gerne skrive nej til sidstnævnte - din stemme tæller stadig.

Klik dig in på vores konkurrencebud her: http://www.facebook.com/home.php#!/photo.php?pid=166720&id=114346001942650
(Du skal like'e/synes om ITU-siden til at starte med)

Med krydsede fingre,
Jeppe