Karl Alfred

Jeg er blevet onkel.

Eller...

Jeg er vist i virkeligheden blevet morbror, men både min søster
og jeg har et eller andet mystisk dårligt forhold til det ord (og vi har aldrig haft
en morbror!), så vi er helt enige om at jeg altså er blevet onkel. Til lille Karl Alfred.

Min søster klarede en meget lang - og med meget lang mener vi MEGET
lang (26 timer) fødsel med bravour, og torsdag kl 12:14 kom han til verden,
den lille fyr. 

Vi har allerede haft en fin male bonding session, hvor jeg bare sad med ham 
i en lille times tid mens han sov. Rigtig hyggeligt. Jeg forestiller mig at han gengælder
det om 40-50 år.

Det føles simpelthen bare alle tiders, og jeg glæder mig sådan til
at se ham vokse op.

Velkommen, Karl Alfred.
Vi skal nok få det sjovt.

Jeg ka' godt li' sort/hvid

I morgen holder min skidedygtige fætter Lars fødselsdagsreception.
Her er et billede fra da jeg boede på Nørrebro, på et tidspunkt hvor jeg havde
råd til at indramme en god håndfuld af hans billeder på en gang.
De fleste er blevet til gaver, men to hænger stadig i min stue, og de bliver de hængende.

Jeg fik bare lige lyst til at lufte min kærlighed til sort/hvide billeder efter at læse Lottes indlæg om ditto.
Og tillykke igen, Lars.


Flodheste vs. Næsehorn

De danske medier har åbenbart mere end almindelig svært ved at kende forskel.
Eller går det bare lidt for stærkt?

   
Click here to download:
Flodheste_vs._Nsehorn.zip (177 KB)