Designbøf

Det er meget mærkeligt.

Går man sig en tur rundt om søerne i København, eller for den sags skyld et andet sted hvor man render ind i en kontinuerlig strøm af barnevogne, vil man kunne observere en designbøf som jeg længe har undret mig over.

For 10-12 år siden begyndte folk at klemmeklipse hvide bleer på deres barnevogne, tilsyneladende som værn mod solen i deres afkoms små runde kryddere. Man har angiveligt klaret sig uden op til ca. år 2000, men derefter er det blevet en standard der nærmest ikke er til at komme uden om. Hvad gjorde man før? Hvordan har jeg for eksempel overlevet mine første mange måneder i en Oddervogn uden en sådan hvid klemmefastspændt ble som parasol? Og hvorfor går barnevognsfabrikanter sig ikke en tur om søerne lørdag formiddag og får en idé til et design der imødekommer dette tilsyneladende universelle behov? Som udenforstående undres man.

Dsc_0226

(Foto: http://www.leifeltbastholm.com)

Jeg og @dittebergstrom kan stadig rigtig godt bruge din stemme (det tager 1 minut)

Ditte og jeg har lavet et design som er med i konkurrencen om ITUs nye officielle t-shirt.

Du kan hjælpe os ved at like'e/synes om billedet og dernæst markere hvilken størrelse du eventuelt ville bruge, hvad du synes den skal koste (100,-/150,-/151,-) og om du umiddelbart er interesseret i at købe en. 
Du må altså gerne skrive nej til sidstnævnte - din stemme tæller stadig.

Klik dig in på vores konkurrencebud her: http://www.facebook.com/home.php#!/photo.php?pid=166720&id=114346001942650
(Du skal like'e/synes om ITU-siden til at starte med)

Med krydsede fingre,
Jeppe