På besøg i radioen (ACTA, kapitel 60)

I går fik jeg min radiodebut da P3 inviterede mig ind for at tale lidt om ACTA. Udover et par smuttere (hvor blev ordet lobby af?) hvor jeg mumler, siger jeg lidt om hvorfor ACTA er problematisk. Den er født ud af Hollywoods og medicinalindustriens lobbyister, og tager ingen hensyn til de forretninger der foregår på nettet, for slet ikke at tale om internettet som frirum til ægte demokrati. Derudover kan ikke selv de skarpeste jurister forklare hvilke konsekvenser aftalen vil få for slutbrugerne. 

Og derfor er ACTA vanskabt fra starten. Politikere, tag nu et kig på OPEN, som er et alternativ til SOPA go PIPA og se hvordan Darrell Issa og co. gør tingene -  og VÆR MED! Åbenhed, åbenhed, åbenhed!

Hør indslaget her, hvis du gik glip af det i går

 

Skrmbillede_2012-02-10_kl

Om kønsfordelinger i lister #nmd2010

I går udråbte New Media Days 2010 en lang række talenter inden for New Media.

En liste på 38 x "One To Watch". Et slags yndlingehold, der ikke fik en egentlig pris, nærmere et kollektivt klap på skulderen.

Listen kan ses her. Jeg ser intet problem med nogen som helst af dem der figurerer på listen. Det er både et godt initiativ fra New Media Days' side, og en meget rigtig liste, set på hvem der er kåret. Jeg kender flere af dem personligt og det er virkelig seje folk.

Men noget springer i øjnene.

34 mænd og 4 kvinder virker som et skævvredet billede af tingenes tilstand her i Danmark. Jeg ved ikke om der overhovedet har været klare kriterier for hvordan man skulle nominere, og jeg er ikke en der følger alle dele af det nye mediebillede lige grundigt. Jeg tilhører twitter/bloggersegmentet om en hals, og hvis der var skelet til denne trods alt ret omfangsrige del af mediebilledet (når vi snakker nye medier) er der nogen der simpelthen ligger lige til højrebenet, når man skal lave en lang liste over hvem der er værd at lægge mærke til.

Journalisten citerede mig for to, nemlig Hanne og Laura.

Hvis kriterierne havde været "hvem får taletid - hvem bliver der lyttet til - hvem viser kreativitet og initiativ" så havde de været nogle af de første jeg havde skrevet ned. Ret sikkert også Natasha Saxberg (for Twitterbogen), Emme (for KommunikationsCast) og måske Daria Radota Rasmussen med dem.

Jeg har intet beef med hverken dem der nominerer - eller de nominerede.
Men måske ku' man til næste år revidere kriterierne for en lignende talentkåring.